fags

✖

“Airports see more sincere kisses than wedding halls. The walls of hospitals have heard more prayers than the walls of churches."

Who loves you?

Someone asked me this simple question the other day: Who loves you?

This question actually got me pretty depressed. 

Because today I realized, that I don't really let anyone near me, ever, not enough for them to love me, and certainly not enough for me to love them. And I'm slowly ending up with being so lonely on these damn nights, being so rejected from society, in my own little bubble. I decline any feeling of friendship or commitment, and I scare people away by always expecting the worst of them and never fully trusting them. 

I'm afraid of everything happening over again, because they all pretty much did the same; they let me down, they left me, they broke promises, they rejected my love, they fucked with my emotions. 

And it's not just love, and it's not just my parents, and it's not just my friends in elementary school, it's all of them, they all disappointed me. They all did. 

Somehow, I still tend to let someone in once in a while. I can't figure quite out how to do that carefully, it's either in or out, and when I open up, everything just floads out of me like a giant tsunami, crashing every house near the beach and filling up every street, drowning every living creature. I don't know how to stop once I've started, and I always ALWAYS end up ruining everything myself. I get attached. I start loving uncontrollably with no sense of sanity. I loose my mind. I go crazy over the smallest things. I become SO SO nervous about every little detail. I need them to love me. I need them to tell me they love me. I need them to be around when I need them, at every certain point of time. I need them to take care of me. 

So, by now, you would probably see why it's impossible for anyone to love me. I either throw you away and mistrust you, or I make you crazy by harassing you with my enormous needs for your presence and care. 



I'm a psycho.

Du er ret så dejlig

Jeg savner dig lidt
du menneske med åbent sind
varme hænder og rare øjne
jeg rødmer lidt ved tanken

Jeg savner lidt at
ryge cigaretter med dig
debatere filosofiske emner
grine af latterlige jokes

Jeg vil lade dig tænke
så du måske vil overveje
at idéen om dig og mig
måske kunne fungere

Vil ikke gøre det forbi
og ville ønske at jeg kunne
slukke for mine følelser
men så nemt er det ikke

Bliver måske nødt til
at sige farvel til dig
men så skal du vide at
du er ret så dejlig.

Kold risengrød

Sidder klokken et en tirsdag nat, hører Coldplay, spiser kold risengrød og har lidt småsentimentale tanker om dig. Ikke fordi du er det vilde fænomen, eller fordi jeg er sindssygt forelsket eller noget, men bare fordi at du egentlig er et virkelig rart menneske at være sammen med, og hvor er det dog lang tid siden at jeg bare virkelig har nydt at være sammen med menneske så meget som jeg nyder at være sammen med dig, uden at jeg behøver tænke så meget over tingene. Og i aften, i aften har jeg spist en del is og risengrød, snakket med en masse liderlige svin over internettet og taget kunstneriske billeder af mine bryster, fordi jeg er fri og jeg kan. Men ind imellem, har jeg febrilsk tjekket, om du nu havde skrevet. Det har du ikke, men klokken er også lort, og du sover sikkert nu.

Jeg kan mærke at jeg langsomt er ved at få den der gamle velkendte følelse i kroppen som jeg troede han havde taget med for lang tid siden, som jeg troede kun kunne eksistere hvor end han var.
But oh boy was I wrong, I was so very wrong.



All I want is the taste that your lips allow

Hey there Delilah

Jeg ligger egentlig bare og lytter til den her fantastiske lille søde, clichéfyldte og overromantiske sang i min hvide natkjole, med en slem kvalme og en masse sentimentale tanker i mit hoved.
Jeg har lyst til, at drikke cappuccino og ryge smøger og vise jer lidt af mine sy-projekter.
Jeg har lyst til, at være en kæmpe cliché og fortælle jer en masse om kærlighed og hvor fantastisk det er.

Men i virkeligheden må jeg nok realisere, at jeg aldrig vil kunne fremstille noget ordenligt tøj til jer.
At jeg aldrig vil lære at se sofistikeret ud, lave en fandens god kop cappuccino, eller synge perfekt.
Og at jeg nok heller aldrig ville kunne fortælle jer noget som helst klogt om kærlighed.

Eskapader og tunge løfter

Jeg ved egentlig ikke helt
hvad disse eskapader skal føre til
du og jeg og hede kys på sene aftener
jeg ved det sku egentlig ikke

Jeg tror egentlig ikke
at jeg har lyst til at informeres
om hvorvidt du tænker på mig
så jeg spørger aldrig om den slags

Jeg tror faktisk godt du ved
at jeg nok savner dig en smule mere
sådan er det sku altid med mig og mænd
jeg er altid den der giver mest

Jeg er egentlig pisse ligeglad
for jeg nyder hver en nat og hvert kys
og så kan i morgen være ligegyldig
har ikke behov for tunge løfter

Skinny Youth

Mange aftener var han ude i byens uendelige lys og psykadelliske farvestorm
for at glemme alle de uroligheder og tanker og spørgsmål han ikke kunne besvare
og han var træt af mennesker der forlangte for meget af ham og ikke synes han var nok
så derfor jagtede han kortvarige og knistrende fornøjelser, prøvede på at grine smerten væk.

Men når han sad foran det smukke hvide skærmlys derhjemme, træt og forbavsende ædru
og kiggede på alle hans mange likes og tænkte over hvor ligegyldige de egentlig var
så ønskede han at han vidste hvad meningen var med det hele, og hvad han skulle gøre
hvad han skulle gøre for at besvare alle spørgsmålene og fjerne det tomme hul i hans hjerte.

For han vidste aldrig egentlig helt hvad han ville med det hele og hvor fanden han skulle hen
og han syntes altid der var så mange mennesker der ville snakke, men aldrig nogen der forstod
der var så mange piger han kunne kysse lidt med, men ingen som han ville jagte og vinde
toldmodigheden løb tit af med ham, han måtte have svar men ingen kunne sige hvad han skulle.

Jeg så det tit bag hans smil, når jeg kiggede ham i øjnene sene aftener efter et par genstande
jeg fik sommetider, lyst til at kvæle det og give ham et kram og fortælle ham hvad han skulle
men sandheden er at jeg ikke ved det selv, jeg er mindst ligeså fortabt i uvidenheden som ham
ville ønske jeg kunne kæmpe for noget og fortælle at det nok alt sammen skulle løse sig.

Men vi må være toldmodige unge mennesker, leve i latteren, øllene og de hurtige omfavnelser
de forbigående bekendtskaber til folk der er ligeså fortabte og allerede hektisk på vej videre
en gang imellem en alt for dyb og ærlig samtale i en stærk rus, som aldrig nævnes dagen efter
alle de smøger og al den alkohol der langsomt fylder vores indre op med os fordærver leveren.

Men vi er ligeglade, for vi ved intet, vi er dem der stiller de ubesvarede spørgsmål 
og vi er dem der griner for meget og gør for lidt, vi er dem der skuffer 
og vi ved virkelig ikke hvordan vi skal rette det op.


http://www.youtube.com/watch?v=aNzCDt2eidg

Tømmermænd

Du er en af den slags væsner
som jeg forundres umådeligt over
og det vidste jeg skam allerede
ved mit allerførste øjekast

Mystisk, flot og en smule farlig
du er sikkert ikke en man kan stole på
men jeg er egentlig ligeglad
styrter direkte ind i din berusende farm

I nat var et eventyr, i dag har jeg tømmermænd
har nok tænkt mig at sove meget snart
for jeg tænker for meget i aften
om alt muligt der ikke skal tænkes så meget over

The point of no return. (Stranger)

Blandet billedinspiration.

Jeg har så meget inspiration for tiden, jeg har virkelig brug for snart at få syet en masse tøj og lavet en masse smykker, men indtil jeg har tid og midler til det, vil jeg sidde og blive inspireret af en masse billeder og tænke over hvad jeg mon skal lave.

The love of my life.

Hmm ja, følg da forresten lige min tumblr hvis i lyster.

Tanker lige nu

Jeg sidder og hører den her fantastiske sang og føler mig lidt sentimental omkring det hele.


Jeg har været så pisse dum for tiden, så fucking dum, og jeg skammer mig lidt. Jeg plejede at have det så sjovt, og nu føler jeg lidt jeg har ødelagt det hele ved at opføre mig så latterligt. Og jeg er jo langtfra ovre ham, selvom jeg tror jeg kan komme det ved at gøre alle disse ting og bryde mine egne regler og fucke mig selv op, og i princippet er jeg blevet alt som han hadede, og det er faktisk rimelig bevidst på en eller anden måde, at jeg er blevet alle de ting, for jeg ville bare væk fra den del af mig der passede perfekt til ham, jeg ville langt langt væk og være noget helt andet, og det er jeg blevet.
Men det er jo ikke mig længere, det er det der er problemet.

og jeg siger at han ikke er sig selv længere, hvor er jeg dog dobbeltmoralsk, hykler.


"But when you get older you'll understand.
I just wish that someone would've told me."