D R A M A

Jeg føler for dramatisering
undskyld men du var bare i skudlinien
jeg ved at du er simpel
det kunne have fungeret
men jeg ville have drama
derfor sagde jeg alle de forkerte ting
jeg kunne godt forstå dit "okay"
selvom jeg sagde det var for lidt at sige
men jeg søgte efter drama
jeg kan godt forstå dine præmisser
men situationen kedede mig ihjel
derfor blev jeg nødt til at lege med dig
jeg har brug for drama
en pige har brug for at slå ihjel
du ødelagde vores kærlighed
men jeg dræbte vores "venskab"
men jeg har brug for drama
mere end du tror
jeg tar mig en elsker eller to
kun for at se din jalousi
for jeg har brug for drama
så reager dog
lige nu
med det samme!
bliv dog rystet!
rasende!
trist!
reager i det mindste!
jeg har brug for drama!

og du var i min skudlinie

KÆRE LÆSER LÆS LIGE DETTE TAK

Som i læsere derude kan se, har jeg lige sat en helvedes masse af mine digte ind på næsten samme tid.
Der er nogle af de ældste jeg har skrevet i 2009 de nyeste er ikke mere end et par dage gamle.
Spørg efter dato hvis i er interesseret, de står nemlig ikke i rækkefølge efter dato.
Sætter mere ind når jeg har skrevet noget der er godt nok til at sætte ind(:
Ellers har jeg bare tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg går og tænker på, politik og kærlighed er nok omdrejningspunkterne! : D

Nedsmeltning

jeg ser alle menneskene løber rundt og rundt
og er forvirrede mekanismer i denne sortgrå verden
mine øjne flakker hurtigt rundt omkring fra person til person
det er som om verden smelter sammen foran mig
jeg tænker tilbage til dengang der var farver
til dengang der var latter og smil
nu er det hele ved at smelte sammen foran mig
så ser jeg noget rødt
det drypper fra mit sorthvide plastikhoved
farven er så blændene blandt alt det sorthvide
det pletter for mine øjne

alt bliver rødt..

had

Jeg syder, bobler og pruster
jeg har lyst til at slå, skrige og råbe
jeg vil sammentidig græde, være hysterisk og løbe væk, langt langt væk
men jeg står her og ser på dig
du var ikke hvad jeg forventede
det gør ondt indeni
men tårene kan ikke rulle
jeg har mest lyst til at stikke dig ned med kniv
så ville du ikke gøre os ondt mere
så ville dette såkalde had forsvinde

Jeg funderer

Dråber på mit vindue

kæmper for at holde sig oppe

som de nye dråber kommer farende

truende

sender dem endeligt

ned mod græsset

livet er en mærkelig ting

som jeg ligger her

tænker for mig selv

vinden vil blæse alt væk

fuglen prøver forgæves at holde sig fast

på en spinkel gren

der sidder

på et knottet træ

det er længe siden

at det har blæst så meget

tænker jeg

for mig selv

mens lydene

fra vinden og regnen

lyder som sød musik

i mine små ører

så små

at de kunne sidde på en fem årig

det siger de altid

mens jeg

jeg funderer

funderer

tænker

snakker med mig selv

om livet

der i al sin enkelthed

alligevel altid

forbløffer os

med sin forunderlighed

som den altid har gjort

nu er det tid

tid til retfærdighed

fred

lykke

tid til kaffe

tid til kærlighed

tid til familie

tid til venner

børn

den eneste ene

og tid til dig

og mig

og så er der vist lidt tid til overs

til at fundere over livet

jeg har nok tid

der er et helt liv foran

i morgen er en ny dag

og klokken er mange

nu er det stoppet med at regne

himlen er sort

stjernerne klare

nu blev det tid til at sove

det skulle jeg måske sige tak for?

et smil trænger sig på
fordi du er så skide dominerene
et bandeord slipper ud af munden
fordi du er så skide irriterende
en hånd ryger op og gir en lussing
fordi jeg hader det blik i dine øjne
begge hænder vælter dig omkuld
fordi du griner af min lussing
smilet bliver til et hoverende grin
fordi jeg ser overraskelsen i dine øjne
du kender mig alt for godt
du ved jeg hader at gøre folk fortræd
hader at holde folk for nar
hader at hade folk
derfor blev du ligeså overrasket som jeg selv
da du så glæden ved hævnen i mine øjne
da du mærkede haden i mit grin
jeg tror bare
at det var den dag
hvor jeg lærte at hade
har aldrig været bange for min egen aggresivitet siden
det skulle jeg måske sige tak for?

du er en orkidé og jeg vil altid være ukrudt

Der vokser en mælkebøtte i blomsterbedet, 
blandt nogle få visne blomster 
men også blandt nogle flotte blomstrende blomster. 
de er så flotte med alle deres farver og blade, 
de er blevet plantet og planlagt, 
alle vil have de er der. 
men denne mælkebøtte er bare landet her på vejen, 
og er nu igang med at blomstre her i blomsterbedet, 
de andre vil ikke have den er der, 
den er ikke blevet valgt til at gro der, 
og ligemeget hvor smuk og dejlig gul mælkebøtten er, 
vil den ikke blive accepteret for den er og vil altid være ukrudt. 
- Hvorfor skal jeg altid være en mælkebøtte mens du får lov at være den kongelige orkidé? 
hvorfor skal jeg være under dig bare fordi du altid har været her, 
og jeg kun kom forbi på omvejen, 
og ligemeget hvor meget jeg prøver, 
og hvor sød jeg er overfor dig 
så vil jeg altid være ukrudt..

VÆK

Skovens lyde drager mig, jeg nåede aldrig at forklare mig, før jeg var væk.

Dit blik det sagde tusind ord, mit blik det sagde ingen ord, før jeg var væk.

Nu er dit blik helt tomt, mit blik er dyrisk og forsømt, nu løber jeg længere væk.

Dit hjerte bankede kun for elskov, mens mit hjerte elskede en skov, nu er jeg væk.

Du sidder tilbage og er tom indeni, mens jeg sidder her og føler mig dum og stupid, nu er jeg væk.

Men jeg kan nå at forklare mig, vil du forsvare mig, Når jeg nu er væk?

Jeg er for dyrisk og forhadt, kan end ikke elske den smukkeste nat, derfor må jeg væk.

Men hvis du nu virkelig elskede mig, og du ikke havde anden vej, ville du så ikke løbe din vej med mig, væk?

Men alt dette er kun instinkter, hvis du tænkte dig om ville du ikke se mig, selv hvis jeg ikke var væk.

Så derfor sagde du ingen ord, og jeg sagde aldrig noget, så nu er jeg væk.

tilbage til igår

Mit hoved er tungt og mine ben svage
er det her mon den sidste af alle dage?
jeg kan ikke forstå hvordan jeg kom herhen
og kan ikke forstå hvordan jeg kunne være så blind?
hvor er jeg nu?
hvordan kommer jeg tilbage til der hvor jeg var før?
man kan sjældent fortryde
og sjældnere undslippe og forbyde
forbyde denne mørke stund som jeg dog selv er skyld i
hvad vil du mig?
du vil nok ikke godt
her ser du mig
er jeg dog ikke flot?
kan du mærke ironiens alvor?
send mig nu tilbage til det som var igår
vis mig vejen tilbage
til der hvor alting startede
til der hvor din magt ikke blev misbrugt
jeg kan ikke se fornuften længere
tilbage..

Månen og din kærlighed

Hvis jeg dog kunne række min hånd op mod himlen og tage fat i månen
og hvis jeg kunne give den til dig som et symbol på fred og tilgivelse
hvis ordet undskyld kunne hele vores sår
så var alt godt
nej
så var alt faktisk ikke godt alligevel

for du sagde aldrig undskyld
du kommer heller aldrig til det
du sagde faktisk aldrig noget
du kommer nok heller aldrig til det
hvis mine tårer ville give tegn til din samvittighed
hvis mit ønske om fred ville prikke til din gamle forelskelse i mig
hvis da
hvad så?

ville alt så være ved det gamle?
ville vi så bare være sådan igen?
nej
jeg ville stadig kunne smagen salten
salten fra de tårer som jeg alligevel kun græder når alkohollens bitterhed slår mig

der blev sagt du ikke var det værd
men det var du

det er du

men månen er ligeså langt væk som din kærlighed 
og jeg kan kun se på den mens hun har glæde af den
gid jeg aldrig havde givet så meget af mig selv til dig

Magi

Jeg sidder i et rum med dig
der er også andre mennesker
selvom vi ikke kommunikerer med snak
gør vi med øjne
jeg kigger på dig
når du snakker med de andre
du kigger på mig
når jeg snakker med de andre
og en gang imellem
mødes vores blikke
nogen gange hurtigt
andre gange længe
intimt
hårene på armene rejser sig
hjertet springer et slag over
jeg har aldrig sagt noget om det
det har du heller ikke
vi kommer måske aldrig til at gøre det
men det er den mest magiske følelse jeg nogensinde har haft
derfor blev jeg oppe længe
selvom jeg burde gå i bad
burde gå i seng
burde børste tænder
men jeg ventede
på de blikke
de er som heroin for mig
jeg tror aldrig det bliver til mere end de blikke
men selvom det ikke gør
er det stadig det mest magiske øjeblik..

mit vredesbål

du får min vrede til at bryde ud 
du hælder benzin på min vrede 
så den bruser op 
og jeg bliver endu mere vred på dig 
på alle 
du gør det med vilje 
du ved godt at jeg bliver mere og mere vred 
du har hørt rygterne om at når kat bliver sindssygt vred 
gør hun mange dumme ting 
hun flipper ud 
slår folk 
og går fuldkommen fra forstanden 
du har også hørt det 
det har de sikkert alle sammen?
og lige netop derfor hælder du benzin på mit vredesbål 
Flammerne bag mine øjne får masser af næring af dig 
en eller anden dag 
så hælder du lidt for meget benzin på mit vredesbål 
og det bliver ikke sjovt for dig 
det bliver ikke sjovt for nogen 
for den dag.. 
springer mit vredesbål i luften!

Kærlighed og Tyndskid

Hvad sker der for min hjerne?
den er lukket fuldkommen ned
som om du havde nedfrosset den 
med dit iskolde sind

hvad sker der for mit grin?
det er hysteriskt og skingert
som om du havde gjort mig tonedøv
med dit tonedøve sind

Hvad sker der for mine øjne?
de græder kun om natten
som om du havde gjort mig immun om dagen
med dine trøstende ord

hvorfor reagerer mit hjerte som det gør?
jeg griner
jeg stirrer ud i luften
mit blik er tomt
dog græder jeg om natten
lydløst
som om jeg var en zombie
det er min ejen skyld

nu fatter jeg hvordan du havde det
hvorfor din hjerne lukkede ned
hvorfor dit grin blev hysteriskt og skingert
hvorfor du græd om natten
hvorfor du var som en zombie

vi forrådner hinanden
iggenem lort og tyndskid 
står vores kærlighed dog stadig tilbage
selvom jeg bliver fuld
og begår dumme fejltagelser
du bliver zombie
og siger at du stadig elsker min sindsforvirrede hjerne
jeg begår flere fejl 
ser hvordan der bliver hældt tyndskid 
ud over vores i forvejen tyndslidte forhold
mens du bare ser på
som en blind vagabond
er dit blik tomt
din latter skinger
dog hælder skæbnens ironi 
stadig en flod af tyndskid 
over vores kærlighed
mens vi ser på som blinde vagabonder
nu var det dig der begik fejl
dog var det alligevel ikke din skyld
det var mig
det var min skyld
men du siger stadig
at du elsker min sindsforvirrede hjerne
selvom jeg næsten aldrig aldrig siger
at jeg elsker dig

langtvæk fra Århus

Dine øjne
så glitrende grønne
men alligevel også lidt brune
dine øjne gemmer sig 
bag gardinet 
af dine mørke øjenvipper
dine markede maskuline øjenbryn
rynker lidt
dine øjne får dette triste skær
du er bekymret
for mig
hvorfor er du det?
jeg burde være bekymret
for dig

når jeg har trådt dig sådan 
over tæerne
når jeg har sparket dig
mens du lå ned
når jeg ikke er der for dig
mens du har mest brug for mig


nu er jeg her
væk
langtvæk fra dig
fra Århus
hvor mit hjem er
jeg hørte
vores sang
jeg hørte den igår
men jeg kunne ikke
kunne ikke græde
selvom det sviede i mine øjne
så slemt
at jeg ville græde
men jeg kunne ikke
dine øjne
så glitrende grønne
men alligevel også lidt brune
var på min nethinde
ikke foran mig
på min nethinde
som de er nu


jeg kan mærke
mærke varmen fra dine arme
når de omslutter mig
når jeg føler mig hjemme
med dig
men de er ikke her
fordi jeg er væk
langtvæk fra dig
fra Århus
fra dine grønne øjne
så glitrende grønne
men alligevel også lidt brune
nu er de kun
på min nethinde
hvor jeg ser dem tydeligt
triste
fordi jeg er væk
langtvæk fra Århus
hvor jeg følte mig hjemme hos dig

i nat

blodet pumper så hårdt i mine årer at jeg får ondt i hovedet
hjertet banker hurtigt sin monotone rytme 
det signalerer at det længes efter at komme ud ud af min længselsfulde krop
mine hænder sitrer efter at røre
min pande er varm og svedig
mine øjne flakker rundt fra punkt til punkt
hele min verden er forvirret og stum
mens min hjerne drejer rundt og rundt
hvorfor er stjernerne så forbandet klare i nat?

og hvorfor er luften så frisk og mild?
hvorfor er du så dejlig i nat?
hvorfor brænder mit hjerte som ild?
måske er det kun midlertidigt?
det håber jeg
jeg plejer at have kontrol
det har jeg ikke nu
forbandet være ilden
men du er så dejlig i nat
og stjernerne så klare
luften er så frisk og mild
nu er vi også begge bare
skammen kan vente til imorgen
i nat vil jeg bestemme
i nat bestemmer jeg ikke
i nat bestemmer ilden

Flyv væk med mig

Jeg elsker dig, du elsker mig
hvorfor skal vi hver vores vej?
Frustrationen hober sig op og brænder dybt indeni
hvordan kan jeg mon gøre mig fri?
fri af alle disse forbandede love og regelsæt
som har spundet sig op til et kæmpe net
hvad med kærlighedens knitrende anarki?
tror du ikke den har noget at fucking sig?
jeg vil bryde ud af mit forpubbede helvedes net
vække dine sanser med et spjæt!
jeg vil baske vildt med vingerne fordi jeg sku kan
og føle mig fortryllende fri sammen med dig, en mand?
vi vil bruse og vælte ud mod verdens ender
være ligeglad med alle vore fucking fjender
men er du fri nok til at følge trop?
har du længsler der har ventet længe nok i din krop?
eller vil du brænde sydende let, i samfundets regelnet?
du vil aldrig være alene der
men vil det være det hele værd?
jeg vil bryde fucking fri
ud i mit eget anarki

jeg elsker dig
flyv væk med mig

en ven

Det er svært at holde mig væk fra dig
især når du nu ligger her ved mig

Vi lader lyset brænde natten lang
så vi begge kan holde vores trang

Nu når lyset pustes ud
vil jeg røre ved din skælvende hud

Flammende hår og rystende hænder
jeg vil bide om dig med mine tænder

Melodien af vores hurtige åndedræt
jeg bemærker at jeg er langtfra træt

Tunge og hud der mødes i ét
en kildrende fornemmelse imod mit midt

Nu var det som om lyset kom igen
så var jeg bare blevet en "ven"

Når du ser på mig med det der blik
så lukker mit hjerte sig med et stik

Tys og stille er min natteverden 
manden der var en falden engel styrer denne verden 
månen farver mit blik med frygt. 

frygten er i alt omkring mig 
kraven græder og den skriger 
jeg kan ikke styre panikken 
den formerer sig og opløser mig.  

jeg kan høre noget dryppe 
det er blodet fra mine syndende hænder 
panikken tog al min forstand 
jeg fik den aldrig igen 
nu er hendes liv taget væk
jeg tog det! 
svigt, det er svigt! 
en falden engel er jeg selv!

Det er umuligt

Stirrer
stirrer tomt ud i luften
stilheden
men alligevel lyden af mine lunger som hiver desperat efter vejret
følelsesløsheden
men alligevel den lille arrige gnist i mundvigen
varmen
men alligevel en kulde indeni
sådan
sådan forlod du mig
tom
tom for kærlighed
og vred
nej
mere rasende
fordi
fordi at du gjorde det værste
det værste en bedste veninde kunne gøre
derfor
ja derfor stirrer jeg
for jeg kan umuligt gøre hævn
der kan ikke gøres større skade end den du har forvoldt mig