VÆK

Skovens lyde drager mig, jeg nåede aldrig at forklare mig, før jeg var væk.

Dit blik det sagde tusind ord, mit blik det sagde ingen ord, før jeg var væk.

Nu er dit blik helt tomt, mit blik er dyrisk og forsømt, nu løber jeg længere væk.

Dit hjerte bankede kun for elskov, mens mit hjerte elskede en skov, nu er jeg væk.

Du sidder tilbage og er tom indeni, mens jeg sidder her og føler mig dum og stupid, nu er jeg væk.

Men jeg kan nå at forklare mig, vil du forsvare mig, Når jeg nu er væk?

Jeg er for dyrisk og forhadt, kan end ikke elske den smukkeste nat, derfor må jeg væk.

Men hvis du nu virkelig elskede mig, og du ikke havde anden vej, ville du så ikke løbe din vej med mig, væk?

Men alt dette er kun instinkter, hvis du tænkte dig om ville du ikke se mig, selv hvis jeg ikke var væk.

Så derfor sagde du ingen ord, og jeg sagde aldrig noget, så nu er jeg væk.