udødelige vægge som går ud i det uendelige
døre som er låst med en inteteksisterende nøgle
jeg drukner i svedige bomuldslagner
mens min uduelige krop udtørrer indefra
læber der bliver til én stor klistret tør læbe
et skrig der er lydløst
ører der kun kan høre et tungt åndedrag
et galoperende hjerte
uduelig
jeg er uduelig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
mest læste indlæg
-
“Airports see more sincere kisses than wedding halls. The walls of hospitals have heard more prayers than the walls of churches."
-
Mine lyster siger mig at de vil have at du skal fuldføre mit beskidte arbejde kom nu bare jeg ved at du ønsker det og når du nu enga...
-
Denne sang var originalt lavet til vores musikteater "Exit" på Vesterdal Efterskole, men blev skrottet fordi de lavede en bedre ...
-
Det er svært at være optimist når man er født pessimist det er svært at være glad hvis nogen har pisset på din sukkermad jeg vil allerh... -
Og så gik jeg væk fra toget med min rullekuffert kunne stadigvæk mærke dit kys alle de mennesker jeg gik forbi må have tænkt at jeg v... -
Har lavet en lille sang for sjov, hæhæ Hvis du var sjov, ville han have grint med dig Hvis du var venlig, kunne i to være venner ...
-
Jeg er hende der som engang blev mobbet og jeg er hende som kom videre og blev til noget Jeg er hende som fortalte min mor at hun sku...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar