Kære Bedstefar

du er gammel

jeg er bare ung

kun seksten år så

jeg har jo ingen

livserfaring

det har du

meget af

du fortæller mig

om politik

gravalvorligt

belærer

skænder

jeg er sur

men jeg smiler

nikker

som en nikkedukke

skammer mig

over min føjelighed

mine holdninger

ubetydelige

dine derimod

yderst betydelige

du siger

jeg engang

ændrer min mening

siger som du

men nej

har lyst til at

stjæle Johanne's taleevner

stædighed og

forsvare mig

som jeg så gerne vil

men du

er så hurtig og

god til at forsvare

jeg føler mig

dum

naiv og

hjælpeløs

jeg har lyst til

at slå dig

men det er babarisk

er jo ikke

anarkist

du snakker om

unge som

ikke ved noget om penge

bare vil have

i hoved og røv

egoister

jeg tænker på

alle mine venner

bekendte og

mange andre danskere

som har det svært

jeg syntes at

du er en idiot

jeg tror ikke

du kan drømme om

hvor svært det er

dig med dine

rejser til frankrig

dyre malerier

champagne

du siger at 

jeg engang 

vil blive blå

men jeg

vil hellere dø

det kan godt være

jeg ændrer mine meninger

om nogle år

men jeg vil aldrig

stemme blåt

jeg har lyst til at

hente rød maling

male dig rød

farve din 

blå kulde og 

kyniske sjæl

rød

som kærlighed

fordomme

fordomme har aldrig været på mode hos mig

så gå din vej hvis du tror jeg er slem

for jeg vil hellere være foruden dig

så kan jeg måske blive mig selv igen

skør

denne følelse

af snottet næse

træthed

men en mærkværdig

glæde

af ikke at være depressiv

fordi

at jeg ikke

er sammen

med for mange

mennesker

derfor har jeg

frihed

til at være

stille

og en smule

mærkværdig

sær

skør

og jeg elsker det

fordi

at det er sådan

jeg er

jeg er ligesom tornerose

Jeg hører Beatles
"Hey Jude" i højtalerne på min mac
sidder lige oppe under loftet
i min hems

lyden af mine fingre over tastaturet
skærmlys der virker poetisk
på mit noget så alvorlige ansigt

det her er hverdagen skulle man tro
men jeg er snart blevet en fynbo
føler mig ikke hjemme i jylland

jeg har ondt i ryggen
lyst til en øl
jeg har faktisk denne ufattelige lyst
til at drikke mig i hegnet
kysse med en fremmed
og sove i 100 år
ligesom tornerose

jeg er vel ligesom tornerose, bare med øl og slet ikke ligeså pæn.

vi var aber engang

Ville elske

at skrive digte

om mangfoldige følelsesregistre

så ville jeg

føle mig hel

et fuldendt menneske

men min hjerne

frastøder følelser

som ikke har noget at gøre med

negativiteten

tristheden

vreden

tomheden

Ville elske

at give dig et knus

fortælle

om alle mine sorger

græde

på din skulder

ville ønske

at der var begrundelser

for min tristhed

tomhed

det er der ikke

ikke en eneste

Ville ønske at jeg  

ikke skammede mig

så fucking meget

over mig

min gigantiske egoisme

som de siger jeg har for lidt af

skammer mig 

over at sige 

at det siger de

for det er ikke rigtigt

selvom de siger det

har for meget egoisme og 

jeg skammer mig sådan

over det

Jeg går tit og

skammer mig over mange ting

krummer tæer over dumme sætninger

som skulle blive

inde i min munds tomhed

for altid

aldrig blive vist for verdenen

hvor er jeg dog dum!

ville sådan ønske jeg ikke var sådan

jeg ønsker mig altid noget
burde stoppe
da jeg var lille
bad jeg til gud
men er nu så voksen
så kedelig
så jeg ved
at gud ikke eksisterer
ligesom at
jorden er rund
kylling smager af kylling
vi var aber engang

der er hvertfald ingen tvivl om

at jeg afstammer fra en abe.

Bare jeg var normal

Ligger og funderer lidt, har nu været hjemme (Og væk fra Vesterdal) en uge præcis.
Jeg kan ikke sove, sådan er det tit nu.
Vi var ved lægen igår, mor og jeg.
Er blevet henvist til en psykiater, jeg har været nervøs i lang tid nu, for om jeg har en depression.
Lægen siger at jeg har mange depressive symptomer, men han tror ikke jeg har en depression, han tror jeg fejler noget andet, en opmærksomhedsforstyrrelse af en slags.

Det lyder mærkeligt, jeg har aldrig haft lyst til at tillokke mig opmærksomhed, nu er jeg et endu større spørgsmålstegn end før jeg tog derhen.
Jeg håbede lidt at jeg ville få at vide at jeg er fuldkommen normal, jeg har været bekymret i så lang tid nu, at jeg gerne vil have byrden taget af mine skuldre, det er tungt at bære på.
Nu må jeg se hvad den psykiater nu siger, hvis altså han har tid til lille (store, tykke, fede) mig.

Bare jeg var normal.

FRUSTRATIONEN

stilhed
men øredøvende larm
jeg skriger
men min mund er lukket

du gik
stilhed

nu er her tomt
jeg gennerystes af kulde som var jeg i kramper
min hud genspejles klart i den tykke facade af hvide vægge
de omslutter mig fuldendt i et klaustrofobisk mareridt af klinisk hvid
nu har mine maniske tvangstanker om konstant rengøring overvundet ordets brug
du tier

men der er stadig konstant larm
du kommer tilbage
skriger og råber
jeg tysser på dig

du siger ikke noget
stadigvæk denne uudholdelige larm

nu er det ikke længere til at holde ud
mine ører bløder voldsomt
som en vandhane der er gået i stykker

sidder i en blodpøl
du er væk et øjeblik
der er kort stilhed


om lidt kommer du igen

frustrationen..

Mit hoved har en dårlig stedsans, må jeg låne din GPS?

nogengange er der bare tomhed
jeg er et stort spørgsmålstegn
andre gange er jeg ved at eksplodere
alle de forbandede tanker ryger igennem hovedet på mig
somme tider er der bare en følelse jeg ikke kan sætte nok ord på
denne hjerteskærene, triste og tomme følelse af evig uforståelse og ensomhed
mit hjerte skriger til tider
ligesom mine øjne lukker sig og gror sammen
langsomt
jeg er altid bange
græder tit
mens jeg hører på mit tunge åndedræt
min egen stemme der synger

at synge alene

jeg synger til dig
håber at jeg finder klarhed
hvilken vej skal jeg gå herfra?
må jeg låne din GPS?
højre, venste?
op, ned?
skråt, lige?
nord, syd, øst, vest?
ind eller ud?

eller skal jeg bare blive hvor jeg er?

.