Jeg samler skårene af glas fra dit ansigt
som plukkede jeg bladene af en blomst, nænsomt.
Stamper med fødderne i jorden, utolmodigt.
Mens jeg beder dig om at
holde op med at klynke sådan som en tøs.
Jeg har kreéret mosaik ud af farveeksploderende glas
glas fra dit ansigt
med hudstykker og blod på
og jeg er stolt af mit mesterværk.
Dommerne har bedømt det
og givet mig syv point ud af ti
det er ok.
Nu har du fået sytten stæng
i dit hidtil ellers så smukke ansigt.
Jeg har selv syet det
og syntes det er flot.
Har ikke rigtig spurgt dig om din mening
men du er sikkert helt ok med det.
Nu sidder vi her, du og jeg.
Vi drikker halvkold sort kaffe
som er alt for bitter og tynd.
I vindueskarmen står
en buket af visne roser
som vistnok engang var røde.
Vi siger intet til hinanden
men hvad er der mere at sige?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
mest læste indlæg
-
“Airports see more sincere kisses than wedding halls. The walls of hospitals have heard more prayers than the walls of churches."
-
Mine lyster siger mig at de vil have at du skal fuldføre mit beskidte arbejde kom nu bare jeg ved at du ønsker det og når du nu enga...
-
Denne sang var originalt lavet til vores musikteater "Exit" på Vesterdal Efterskole, men blev skrottet fordi de lavede en bedre ...
-
Det er svært at være optimist når man er født pessimist det er svært at være glad hvis nogen har pisset på din sukkermad jeg vil allerh... -
Og så gik jeg væk fra toget med min rullekuffert kunne stadigvæk mærke dit kys alle de mennesker jeg gik forbi må have tænkt at jeg v... -
Har lavet en lille sang for sjov, hæhæ Hvis du var sjov, ville han have grint med dig Hvis du var venlig, kunne i to være venner ...
-
Jeg er hende der som engang blev mobbet og jeg er hende som kom videre og blev til noget Jeg er hende som fortalte min mor at hun sku...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar