Egoismens land

Egoismens land er et farligt sted
der kommer så mange om ingen ved
hvornår de næste gang vil vælge sig selv
de tror at livet er kun om deres ønsker
hvilke luner de nu har
man skulle næsten tro at jeg blev holdt for nar
hvad mener du om alle disse egoistiske tanker?
som er grunden til verdens skavanker
jeg ville ønske at folk kunne kigge ud over deres egen næsetip

Nu hvor jeg er alene mand
udenfor egoismens land
så kalder jeg på dig igen
håber at du vil være min ven
måske der en dag kommer
hvor folk vil finde vej og tømme deres lommer
give ting til hinanden som aldrig før
glemme alt om sig selv og være lidt skøre
skøre med hinanden og livet i sig selv
fester hele dagen indtil det bliver kveld
håber at du vil tænke over dette digt
at du dine venner aldrig vil svigt.

der spiller et bånd på min hjerne..

sorte og hvide prikker på skærmen

samler sig

til grå klatter

lydstøjen hviner i mine ører

jeg er træt

båndet går itu

en tåre fældes

motorsavens øredøvende larm begynder

jeg åbner skræmt øjnene..

du kigger på mig

men ikke med gode intentioner

motorsaven sætter i gang

dit lydløse grin fylder mine ører ud..

Tårerene er spildte

bægerne flyder over

jeg vil aldrig glemme dig

min smerte vil altid minde mig
om det og om dig

ville ønske det var nat igen

så vi bare kunne sove tiden væk

hun klemmer om mig med sine hænder

hvis bare tiden kunne spoles tilbage..

random impro digt

Toner

de lyder i dine ører

så gråden

fra en i det andet lokale

du hører godt efter

går efter lyden

travende afsted

mod uendeligheden

døren står på klem

du åbner og ser

hun sidder lige der

hvad gør du nu?

du råber

på hjælp

en eller anden

bare hjælp

du ser på hende

som hun sidder der

Hun kigger op på ham

tænker på hvorfor han råber

han er mærkelig

råber efter hjælp

mit ansigt er jo bare faldet til jorden

som blade falder af træet

jeg tabte ansigt

bogstavelig talt mener jeg

det var så dengang at jeg tabte mit ansigt

Gul og Blå

blå og gul

så jeg ud

efter at du slog mig 

med din næve

ned i gulvet

mange gange

over det hele

nu er min fortand knækket

min hud er gul og blå

næsten som det svenske flag

jeg føler mig så svag

jeg rejser mig langsomt op

et hærget blik 

kigger langsomt op på dig

du føler dig udsat

mine plastiklemmer trækker sig op

op at stå

du kigger fortvivlet ind

i mine opsvulmede øjne

samvittigheden indhenter dig
du går

du går væk.

rime rime tanker...

jeg tror jeg vil sidde lidt her i mit skærmlys
føle mig lidt konfus
lege med en tot af mit hår
tænke lidt på sidste år
folk spørger tit hvornår
hvornår det bliver til noget alt sammen
de ber tit til gud og sir' amen.
men jeg fatter det ikke en skid
hvorfor kan vi ikke bare være vores eget individ
alle disse tænketanker skaber jo splid
sidder lidt og ruller øjne
over valgkampagner og mange løgne
løgne om alle de andre
som om vi ikke smed nok mudder på hinanden i forvejen
som om de bare alle sammen har hele verden ejet
men man skal se lidt ud over sin egen næsetip


Jeg sidder her i mit skærmlys
føler mig lidt konfus
der er ikke stjerner i århus
vi har for meget os
og så er der jo isbjørnene
isen smelter og de har intet hjem
mens jeg sidder her og bruger mere strøm
jeg kunne ligesågodt gennembanke deres hoved med et søm
der er bedre i min drøm

rap jeg skulle lave i engelsk

i hate the world and i wish that i could stop

hating those son of bitches who cant get enough

Their money is the only thing that they would really die for

and in the end of the materialism they forget what really matters

that the world isn't all about them, the world is like a big war

and war is the place where the blood float and looks like jar

i wish the darkness would take an end

and the people of this world would be full of happiness again

but there will always be that final temptation

and the violence and killings will keep filling every nation

now even the little girl can't stop bullying her classmate

and the first word you hear babies say will be "fuck"

its like the world is i a turbinate

and we can't stop hate, hate, hate

the world is spinning around it self

that doesn't mean the people have to do the same

in our solar system we might be the only living place

but in the end i would rather be out in space

The world is a big place

feel so small in this big space

all the animals are also a part of this

but now they only end up on the supermarket disc

i wish we could stop killing even the smallest ones

but what would we eat then?

i don't really have an answer to that

but i wish i had

sometimes it gets me so mad

when everyone is so bad, bad, bad

sometimes it's just not my day

when everything won't go my way

i hate it when i don't have time

and all the best things are just passing by

while my family and friends will watch my break down and cry

i wish i could tell you, but i don't no why

sometimes the world just makes me sad

even though the sun is shining and should make me glad

but the violence, the killings and the war will still be there while im sleeping

and the only place where theres only happiness is when im dreaming

so kiss your family before you go to bed

remember to always appreciate you'r friend

i will always be there when you need me

even though the world is needy

needy of love and peace

but i will try not to just please

i will stand my right and say what i mean

because in the end its not just me

dit hjertested

det er det sted du føler dig allermest hjemme
der hvor ingen kan få dig ned
du kan være dig selv så helt og fuldkomment
ude i det blå og grønne
solen skinner og laver reflekser i dit hår
her er alle dem du holder mest af
som i dine drømme
og vi går med bare tæer i græsset
der er en der spiller guitar
nogle synger
og jeg siger til dig
at du siger utrolig lykkelig ud
du vender dit hoved og smiler til mig
og ønsker at dette aldrig ville få en ende
det vil det om et år
ligesom at alting ender på et eller andet tidspunkt
intet varer ved
men lige nu
er dit smil printet fast i min hjerneskal
jeg håber du fandt dit hjertested
dybt inde i vesterdals grønne frihed
det er der jeg føler mig mest hjemme
nu føler jeg mig mere lykkelig end nogensinde
du er der til at dele det med mig
jeg håber du fandt dit hjertested

D R A M A

Jeg føler for dramatisering
undskyld men du var bare i skudlinien
jeg ved at du er simpel
det kunne have fungeret
men jeg ville have drama
derfor sagde jeg alle de forkerte ting
jeg kunne godt forstå dit "okay"
selvom jeg sagde det var for lidt at sige
men jeg søgte efter drama
jeg kan godt forstå dine præmisser
men situationen kedede mig ihjel
derfor blev jeg nødt til at lege med dig
jeg har brug for drama
en pige har brug for at slå ihjel
du ødelagde vores kærlighed
men jeg dræbte vores "venskab"
men jeg har brug for drama
mere end du tror
jeg tar mig en elsker eller to
kun for at se din jalousi
for jeg har brug for drama
så reager dog
lige nu
med det samme!
bliv dog rystet!
rasende!
trist!
reager i det mindste!
jeg har brug for drama!

og du var i min skudlinie

KÆRE LÆSER LÆS LIGE DETTE TAK

Som i læsere derude kan se, har jeg lige sat en helvedes masse af mine digte ind på næsten samme tid.
Der er nogle af de ældste jeg har skrevet i 2009 de nyeste er ikke mere end et par dage gamle.
Spørg efter dato hvis i er interesseret, de står nemlig ikke i rækkefølge efter dato.
Sætter mere ind når jeg har skrevet noget der er godt nok til at sætte ind(:
Ellers har jeg bare tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg går og tænker på, politik og kærlighed er nok omdrejningspunkterne! : D

Nedsmeltning

jeg ser alle menneskene løber rundt og rundt
og er forvirrede mekanismer i denne sortgrå verden
mine øjne flakker hurtigt rundt omkring fra person til person
det er som om verden smelter sammen foran mig
jeg tænker tilbage til dengang der var farver
til dengang der var latter og smil
nu er det hele ved at smelte sammen foran mig
så ser jeg noget rødt
det drypper fra mit sorthvide plastikhoved
farven er så blændene blandt alt det sorthvide
det pletter for mine øjne

alt bliver rødt..

had

Jeg syder, bobler og pruster
jeg har lyst til at slå, skrige og råbe
jeg vil sammentidig græde, være hysterisk og løbe væk, langt langt væk
men jeg står her og ser på dig
du var ikke hvad jeg forventede
det gør ondt indeni
men tårene kan ikke rulle
jeg har mest lyst til at stikke dig ned med kniv
så ville du ikke gøre os ondt mere
så ville dette såkalde had forsvinde

Jeg funderer

Dråber på mit vindue

kæmper for at holde sig oppe

som de nye dråber kommer farende

truende

sender dem endeligt

ned mod græsset

livet er en mærkelig ting

som jeg ligger her

tænker for mig selv

vinden vil blæse alt væk

fuglen prøver forgæves at holde sig fast

på en spinkel gren

der sidder

på et knottet træ

det er længe siden

at det har blæst så meget

tænker jeg

for mig selv

mens lydene

fra vinden og regnen

lyder som sød musik

i mine små ører

så små

at de kunne sidde på en fem årig

det siger de altid

mens jeg

jeg funderer

funderer

tænker

snakker med mig selv

om livet

der i al sin enkelthed

alligevel altid

forbløffer os

med sin forunderlighed

som den altid har gjort

nu er det tid

tid til retfærdighed

fred

lykke

tid til kaffe

tid til kærlighed

tid til familie

tid til venner

børn

den eneste ene

og tid til dig

og mig

og så er der vist lidt tid til overs

til at fundere over livet

jeg har nok tid

der er et helt liv foran

i morgen er en ny dag

og klokken er mange

nu er det stoppet med at regne

himlen er sort

stjernerne klare

nu blev det tid til at sove

det skulle jeg måske sige tak for?

et smil trænger sig på
fordi du er så skide dominerene
et bandeord slipper ud af munden
fordi du er så skide irriterende
en hånd ryger op og gir en lussing
fordi jeg hader det blik i dine øjne
begge hænder vælter dig omkuld
fordi du griner af min lussing
smilet bliver til et hoverende grin
fordi jeg ser overraskelsen i dine øjne
du kender mig alt for godt
du ved jeg hader at gøre folk fortræd
hader at holde folk for nar
hader at hade folk
derfor blev du ligeså overrasket som jeg selv
da du så glæden ved hævnen i mine øjne
da du mærkede haden i mit grin
jeg tror bare
at det var den dag
hvor jeg lærte at hade
har aldrig været bange for min egen aggresivitet siden
det skulle jeg måske sige tak for?