Tunge skridt
jeg går
mine hænder ryster
sved på panden
tar hånden i lommen
finder mit krøllede stykke papir
folder det ud
tar en dyb indånding
Slap nu af Kat..
Synker ophobningen af spyt
det føles som nåle
som stikker
indersiden af min hals
av.
Langsomt kigger jeg op
rødmer lidt
de kigger
de er mange
dyb indånding
et lille skridt frem
Jeg begynder at læse
du kigger på mig
facination
eller hvad?
det er sikkert noget lort det her
ingen siger noget
jeg læser videre
bruger alle følelser jeg har indeni
skriger den ene sætning
nogle blev chokeret
nu er jeg færdig
der er stille
alt for stille
fuck dem.
tirsdag den 27. december 2011
TIL EEN
Hverken verden eller du
skal rigtigt faa at vide,
Hvad mit Hjerte før og nu
har lidt og maa lide ;
Men hver veemodsfulde klang,
Som røber min smerte,
Og hver en sorgens sang,
Som fødes af mit hjerte,
Hvert billed og hvert blad,
Hver suk og hver tanke
som jeg sorgfuld eller glad
paa min vandring kan sanke,
Skal dig evigt høre til,
Som jeg selv er dit eie,
Til mig døden føre vil
fra smertens torne-leie ;
Til i evighedens glands,
Som alle længsler stiller,
Er opløst den dissonans,
Som her os grumt adskiller !
Ak, jeg husker nok dengang,
Da jeg sad i dit kammer,
Og læste dig min sang,
Fuld af Elskovs Fryd og Jammer ;
Mens dit Øies dybe blaae
i taareduggen svømmed,
Og smerten bitter laae
om din læbe og drømmed ;
Og for mit øre lød
ubeskriveligt din stemme,
Saa vennehuld og blød,
At jeg aldrig det kan glemme !
Da følte jeg den magt,
Som der laa i din smerte,
Og opreiste en pagt
mellem mig og mit hjerte,
Og svoer en hellig Eed,
At kun du skulde være
fra nu til evighed
mit hjertes hjertenskjære ;
Men at aldrig enten du
eller verden skulde vide,
Hvad af længsel før og nu
jeg leed og maa lide !
Og dine taarer blev
en dug med himlens kræfter ;
Alt, hvad jeg sang og skrev,
Var blomsterskud derefter.
I din søde - søde røst,
Som jeg aldrig kan glemme,
Gjennembævede mit bryst
gudens hellig-stærke stemme,
Og til dig jeg øm og glad
mig klynged som en ranke,
Saa at alle mine Qvad
var som tænkte med din tanke.
O, modtag da i din favn
V O R E børn jeg vil udsende ;
Skjøndt de bære ei dit navn,
Vil du dem nok genkjende !
Men D I T navn jeg nævner ei,
Thi det er Helligdommen,
Hvori, dybt inviet, jeg
Til livets lyst er kommen ;
Og jeg svoer jo: hverken du
eller verden fik at vide,
Ved hvem jeg før og nu
har lidt og maa lide !
- Skrevet af Christian Winther
Et super godt digt efter min smag, selvom det jo er rimelig gammelt.
- Kat B
skal rigtigt faa at vide,
Hvad mit Hjerte før og nu
har lidt og maa lide ;
Men hver veemodsfulde klang,
Som røber min smerte,
Og hver en sorgens sang,
Som fødes af mit hjerte,
Hvert billed og hvert blad,
Hver suk og hver tanke
som jeg sorgfuld eller glad
paa min vandring kan sanke,
Skal dig evigt høre til,
Som jeg selv er dit eie,
Til mig døden føre vil
fra smertens torne-leie ;
Til i evighedens glands,
Som alle længsler stiller,
Er opløst den dissonans,
Som her os grumt adskiller !
Ak, jeg husker nok dengang,
Da jeg sad i dit kammer,
Og læste dig min sang,
Fuld af Elskovs Fryd og Jammer ;
Mens dit Øies dybe blaae
i taareduggen svømmed,
Og smerten bitter laae
om din læbe og drømmed ;
Og for mit øre lød
ubeskriveligt din stemme,
Saa vennehuld og blød,
At jeg aldrig det kan glemme !
Da følte jeg den magt,
Som der laa i din smerte,
Og opreiste en pagt
mellem mig og mit hjerte,
Og svoer en hellig Eed,
At kun du skulde være
fra nu til evighed
mit hjertes hjertenskjære ;
Men at aldrig enten du
eller verden skulde vide,
Hvad af længsel før og nu
jeg leed og maa lide !
Og dine taarer blev
en dug med himlens kræfter ;
Alt, hvad jeg sang og skrev,
Var blomsterskud derefter.
I din søde - søde røst,
Som jeg aldrig kan glemme,
Gjennembævede mit bryst
gudens hellig-stærke stemme,
Og til dig jeg øm og glad
mig klynged som en ranke,
Saa at alle mine Qvad
var som tænkte med din tanke.
O, modtag da i din favn
V O R E børn jeg vil udsende ;
Skjøndt de bære ei dit navn,
Vil du dem nok genkjende !
Men D I T navn jeg nævner ei,
Thi det er Helligdommen,
Hvori, dybt inviet, jeg
Til livets lyst er kommen ;
Og jeg svoer jo: hverken du
eller verden fik at vide,
Ved hvem jeg før og nu
har lidt og maa lide !
- Skrevet af Christian Winther
Et super godt digt efter min smag, selvom det jo er rimelig gammelt.
- Kat B
mandag den 7. november 2011
at flytte hjemmefra
hvis nu at jeg kunne blive hos dig
så ville jeg
men jeg har brug for noget andet nu
en som jeg ikke skal opdrage på
jeg har fået nok
elsker dig stadigvæk helt forfærdeligt
du er jo en del af mig
ville ønske du bare kunne blive voksen
som andre mennesker i din alder
og så virkelig tage et ansvar
som andre gør
men du kan ikke
du er blevet fanget i en tid
som er svundet hen
du kan ikke ændre dig
jeg syntes det er ok
men så kan jeg bare ikke blive her
jeg sidder lidt og tuder
snakker med mig selv om
hvordan jeg skal få det altsammen sagt til dig
uden at kalde dig for et monster
plus alt det andet
jeg har lyst til at råbe i hovedet på dig
jeg trækker vejret langsomt ind
fordriver de onde tanker
Nu vil jeg skrive poetiske tanker
men min hjerne er fyldt op med disse kriser
ser tilbage på da jeg fortalte det til dig
alle de ting som aldrig vil fungere
prøver at fokusere
mens det bare vokser og bliver til mere
hvem skal jeg vælge?
hvor skal jeg gå hen
familie eller ven?
mig selv eller andre?
jeg håber at du fandt det iorden at jeg sagde disse ord
selvom det ikke gav mening
dette er forvirrende selv for en som mig
kluddermutter igen en leg
jeg ville ønske det var nemt at elske dig
men nu må jeg slutte
tilbage til en realitet
mine drømme der aldrig bliver set
det minder lidt om et dumt realityprogram
hvor hovedpersoner whiner for meget..
back to real life
så ville jeg
men jeg har brug for noget andet nu
en som jeg ikke skal opdrage på
jeg har fået nok
elsker dig stadigvæk helt forfærdeligt
du er jo en del af mig
ville ønske du bare kunne blive voksen
som andre mennesker i din alder
og så virkelig tage et ansvar
som andre gør
men du kan ikke
du er blevet fanget i en tid
som er svundet hen
du kan ikke ændre dig
jeg syntes det er ok
men så kan jeg bare ikke blive her
jeg sidder lidt og tuder
snakker med mig selv om
hvordan jeg skal få det altsammen sagt til dig
uden at kalde dig for et monster
plus alt det andet
jeg har lyst til at råbe i hovedet på dig
jeg trækker vejret langsomt ind
fordriver de onde tanker
Nu vil jeg skrive poetiske tanker
men min hjerne er fyldt op med disse kriser
ser tilbage på da jeg fortalte det til dig
alle de ting som aldrig vil fungere
prøver at fokusere
mens det bare vokser og bliver til mere
hvem skal jeg vælge?
hvor skal jeg gå hen
familie eller ven?
mig selv eller andre?
jeg håber at du fandt det iorden at jeg sagde disse ord
selvom det ikke gav mening
dette er forvirrende selv for en som mig
kluddermutter igen en leg
jeg ville ønske det var nemt at elske dig
men nu må jeg slutte
tilbage til en realitet
mine drømme der aldrig bliver set
det minder lidt om et dumt realityprogram
hvor hovedpersoner whiner for meget..
back to real life
tirsdag den 11. oktober 2011
Egoismens land
Egoismens land er et farligt sted
der kommer så mange om ingen ved
hvornår de næste gang vil vælge sig selv
de tror at livet er kun om deres ønsker
hvilke luner de nu har
man skulle næsten tro at jeg blev holdt for nar
hvad mener du om alle disse egoistiske tanker?
som er grunden til verdens skavanker
jeg ville ønske at folk kunne kigge ud over deres egen næsetip
Nu hvor jeg er alene mand
udenfor egoismens land
så kalder jeg på dig igen
håber at du vil være min ven
måske der en dag kommer
hvor folk vil finde vej og tømme deres lommer
give ting til hinanden som aldrig før
glemme alt om sig selv og være lidt skøre
skøre med hinanden og livet i sig selv
fester hele dagen indtil det bliver kveld
håber at du vil tænke over dette digt
at du dine venner aldrig vil svigt.
der kommer så mange om ingen ved
hvornår de næste gang vil vælge sig selv
de tror at livet er kun om deres ønsker
hvilke luner de nu har
man skulle næsten tro at jeg blev holdt for nar
hvad mener du om alle disse egoistiske tanker?
som er grunden til verdens skavanker
jeg ville ønske at folk kunne kigge ud over deres egen næsetip
Nu hvor jeg er alene mand
udenfor egoismens land
så kalder jeg på dig igen
håber at du vil være min ven
måske der en dag kommer
hvor folk vil finde vej og tømme deres lommer
give ting til hinanden som aldrig før
glemme alt om sig selv og være lidt skøre
skøre med hinanden og livet i sig selv
fester hele dagen indtil det bliver kveld
håber at du vil tænke over dette digt
at du dine venner aldrig vil svigt.
mandag den 10. oktober 2011
der spiller et bånd på min hjerne..
sorte og hvide prikker på skærmen
samler sig
til grå klatter
lydstøjen hviner i mine ører
jeg er træt
båndet går itu
en tåre fældes
motorsavens øredøvende larm begynder
jeg åbner skræmt øjnene..
du kigger på mig
men ikke med gode intentioner
motorsaven sætter i gang
dit lydløse grin fylder mine ører ud..
Tårerene er spildte
bægerne flyder over
jeg vil aldrig glemme dig
min smerte vil altid minde mig
om det og om dig
om det og om dig
ville ønske det var nat igen
så vi bare kunne sove tiden væk
hun klemmer om mig med sine hænder
hvis bare tiden kunne spoles tilbage..
onsdag den 21. september 2011
random impro digt
Toner
de lyder i dine ører
så gråden
fra en i det andet lokale
du hører godt efter
går efter lyden
travende afsted
mod uendeligheden
døren står på klem
du åbner og ser
hun sidder lige der
hvad gør du nu?
du råber
på hjælp
en eller anden
bare hjælp
du ser på hende
som hun sidder der
Hun kigger op på ham
tænker på hvorfor han råber
han er mærkelig
råber efter hjælp
mit ansigt er jo bare faldet til jorden
som blade falder af træet
jeg tabte ansigt
bogstavelig talt mener jeg
det var så dengang at jeg tabte mit ansigt
Gul og Blå
blå og gul
så jeg ud
efter at du slog mig
med din næve
ned i gulvet
mange gange
over det hele
nu er min fortand knækket
min hud er gul og blå
næsten som det svenske flag
jeg føler mig så svag
jeg rejser mig langsomt op
et hærget blik
kigger langsomt op på dig
du føler dig udsat
mine plastiklemmer trækker sig op
op at stå
du kigger fortvivlet ind
i mine opsvulmede øjne
samvittigheden indhenter dig
du går
du går
du går væk.
søndag den 11. september 2011
rime rime tanker...
jeg tror jeg vil sidde lidt her i mit skærmlys
føle mig lidt konfus
lege med en tot af mit hår
tænke lidt på sidste år
folk spørger tit hvornår
hvornår det bliver til noget alt sammen
de ber tit til gud og sir' amen.
men jeg fatter det ikke en skid
hvorfor kan vi ikke bare være vores eget individ
alle disse tænketanker skaber jo splid
sidder lidt og ruller øjne
over valgkampagner og mange løgne
løgne om alle de andre
som om vi ikke smed nok mudder på hinanden i forvejen
som om de bare alle sammen har hele verden ejet
men man skal se lidt ud over sin egen næsetip
Jeg sidder her i mit skærmlys
føler mig lidt konfus
der er ikke stjerner i århus
vi har for meget os
og så er der jo isbjørnene
isen smelter og de har intet hjem
mens jeg sidder her og bruger mere strøm
jeg kunne ligesågodt gennembanke deres hoved med et søm
der er bedre i min drøm
føle mig lidt konfus
lege med en tot af mit hår
tænke lidt på sidste år
folk spørger tit hvornår
hvornår det bliver til noget alt sammen
de ber tit til gud og sir' amen.
men jeg fatter det ikke en skid
hvorfor kan vi ikke bare være vores eget individ
alle disse tænketanker skaber jo splid
sidder lidt og ruller øjne
over valgkampagner og mange løgne
løgne om alle de andre
som om vi ikke smed nok mudder på hinanden i forvejen
som om de bare alle sammen har hele verden ejet
men man skal se lidt ud over sin egen næsetip
Jeg sidder her i mit skærmlys
føler mig lidt konfus
der er ikke stjerner i århus
vi har for meget os
og så er der jo isbjørnene
isen smelter og de har intet hjem
mens jeg sidder her og bruger mere strøm
jeg kunne ligesågodt gennembanke deres hoved med et søm
der er bedre i min drøm
lørdag den 10. september 2011
rap jeg skulle lave i engelsk
i hate the world and i wish that i could stop
hating those son of bitches who cant get enough
Their money is the only thing that they would really die for
and in the end of the materialism they forget what really matters
that the world isn't all about them, the world is like a big war
and war is the place where the blood float and looks like jar
i wish the darkness would take an end
and the people of this world would be full of happiness again
but there will always be that final temptation
and the violence and killings will keep filling every nation
now even the little girl can't stop bullying her classmate
and the first word you hear babies say will be "fuck"
its like the world is i a turbinate
and we can't stop hate, hate, hate
the world is spinning around it self
that doesn't mean the people have to do the same
in our solar system we might be the only living place
but in the end i would rather be out in space
The world is a big place
feel so small in this big space
all the animals are also a part of this
but now they only end up on the supermarket disc
i wish we could stop killing even the smallest ones
but what would we eat then?
i don't really have an answer to that
but i wish i had
sometimes it gets me so mad
when everyone is so bad, bad, bad
sometimes it's just not my day
when everything won't go my way
i hate it when i don't have time
and all the best things are just passing by
while my family and friends will watch my break down and cry
i wish i could tell you, but i don't no why
sometimes the world just makes me sad
even though the sun is shining and should make me glad
but the violence, the killings and the war will still be there while im sleeping
and the only place where theres only happiness is when im dreaming
so kiss your family before you go to bed
remember to always appreciate you'r friend
i will always be there when you need me
even though the world is needy
needy of love and peace
but i will try not to just please
i will stand my right and say what i mean
because in the end its not just me
dit hjertested
det er det sted du føler dig allermest hjemme
der hvor ingen kan få dig ned
du kan være dig selv så helt og fuldkomment
ude i det blå og grønne
solen skinner og laver reflekser i dit hår
her er alle dem du holder mest af
som i dine drømme
og vi går med bare tæer i græsset
der er en der spiller guitar
nogle synger
og jeg siger til dig
at du siger utrolig lykkelig ud
du vender dit hoved og smiler til mig
og ønsker at dette aldrig ville få en ende
det vil det om et år
ligesom at alting ender på et eller andet tidspunkt
intet varer ved
men lige nu
er dit smil printet fast i min hjerneskal
jeg håber du fandt dit hjertested
dybt inde i vesterdals grønne frihed
det er der jeg føler mig mest hjemme
nu føler jeg mig mere lykkelig end nogensinde
du er der til at dele det med mig
jeg håber du fandt dit hjertested
der hvor ingen kan få dig ned
du kan være dig selv så helt og fuldkomment
ude i det blå og grønne
solen skinner og laver reflekser i dit hår
her er alle dem du holder mest af
som i dine drømme
og vi går med bare tæer i græsset
der er en der spiller guitar
nogle synger
og jeg siger til dig
at du siger utrolig lykkelig ud
du vender dit hoved og smiler til mig
og ønsker at dette aldrig ville få en ende
det vil det om et år
ligesom at alting ender på et eller andet tidspunkt
intet varer ved
men lige nu
er dit smil printet fast i min hjerneskal
jeg håber du fandt dit hjertested
dybt inde i vesterdals grønne frihed
det er der jeg føler mig mest hjemme
nu føler jeg mig mere lykkelig end nogensinde
du er der til at dele det med mig
jeg håber du fandt dit hjertested
torsdag den 11. august 2011
D R A M A
Jeg føler for dramatisering
undskyld men du var bare i skudlinien
jeg ved at du er simpel
det kunne have fungeret
men jeg ville have drama
derfor sagde jeg alle de forkerte ting
jeg kunne godt forstå dit "okay"
selvom jeg sagde det var for lidt at sige
men jeg søgte efter drama
jeg kan godt forstå dine præmisser
men situationen kedede mig ihjel
derfor blev jeg nødt til at lege med dig
jeg har brug for drama
en pige har brug for at slå ihjel
du ødelagde vores kærlighed
men jeg dræbte vores "venskab"
men jeg har brug for drama
mere end du tror
jeg tar mig en elsker eller to
kun for at se din jalousi
for jeg har brug for drama
så reager dog
lige nu
med det samme!
bliv dog rystet!
rasende!
trist!
reager i det mindste!
jeg har brug for drama!
og du var i min skudlinie
undskyld men du var bare i skudlinien
jeg ved at du er simpel
det kunne have fungeret
men jeg ville have drama
derfor sagde jeg alle de forkerte ting
jeg kunne godt forstå dit "okay"
selvom jeg sagde det var for lidt at sige
men jeg søgte efter drama
jeg kan godt forstå dine præmisser
men situationen kedede mig ihjel
derfor blev jeg nødt til at lege med dig
jeg har brug for drama
en pige har brug for at slå ihjel
du ødelagde vores kærlighed
men jeg dræbte vores "venskab"
men jeg har brug for drama
mere end du tror
jeg tar mig en elsker eller to
kun for at se din jalousi
for jeg har brug for drama
så reager dog
lige nu
med det samme!
bliv dog rystet!
rasende!
trist!
reager i det mindste!
jeg har brug for drama!
og du var i min skudlinie
torsdag den 4. august 2011
KÆRE LÆSER LÆS LIGE DETTE TAK
Som i læsere derude kan se, har jeg lige sat en helvedes masse af mine digte ind på næsten samme tid.
Der er nogle af de ældste jeg har skrevet i 2009 de nyeste er ikke mere end et par dage gamle.
Spørg efter dato hvis i er interesseret, de står nemlig ikke i rækkefølge efter dato.
Sætter mere ind når jeg har skrevet noget der er godt nok til at sætte ind(:
Ellers har jeg bare tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg går og tænker på, politik og kærlighed er nok omdrejningspunkterne! : D
Der er nogle af de ældste jeg har skrevet i 2009 de nyeste er ikke mere end et par dage gamle.
Spørg efter dato hvis i er interesseret, de står nemlig ikke i rækkefølge efter dato.
Sætter mere ind når jeg har skrevet noget der er godt nok til at sætte ind(:
Ellers har jeg bare tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg går og tænker på, politik og kærlighed er nok omdrejningspunkterne! : D
Nedsmeltning
jeg ser alle menneskene løber rundt og rundt
og er forvirrede mekanismer i denne sortgrå verden
mine øjne flakker hurtigt rundt omkring fra person til person
det er som om verden smelter sammen foran mig
jeg tænker tilbage til dengang der var farver
til dengang der var latter og smil
nu er det hele ved at smelte sammen foran mig
så ser jeg noget rødt
det drypper fra mit sorthvide plastikhoved
farven er så blændene blandt alt det sorthvide
det pletter for mine øjne
alt bliver rødt..
og er forvirrede mekanismer i denne sortgrå verden
mine øjne flakker hurtigt rundt omkring fra person til person
det er som om verden smelter sammen foran mig
jeg tænker tilbage til dengang der var farver
til dengang der var latter og smil
nu er det hele ved at smelte sammen foran mig
så ser jeg noget rødt
det drypper fra mit sorthvide plastikhoved
farven er så blændene blandt alt det sorthvide
det pletter for mine øjne
alt bliver rødt..
Abonner på:
Opslag (Atom)
En lille hilsen fra mig
Er du ikke flink og give mig noget konstruktiv kritik? Det er dejligt at få engang imellem :)
Hvis du ikke ved hvad du skal skrive, så kan du jo bare trykke på en af boksene under hvert indlæg hvor du kan tilkendegive din holdning omkring indlægget. Tak på forhånd!
mest læste indlæg
-
“Airports see more sincere kisses than wedding halls. The walls of hospitals have heard more prayers than the walls of churches."
-
Mine lyster siger mig at de vil have at du skal fuldføre mit beskidte arbejde kom nu bare jeg ved at du ønsker det og når du nu enga...
-
Denne sang var originalt lavet til vores musikteater "Exit" på Vesterdal Efterskole, men blev skrottet fordi de lavede en bedre ...
-
Det er svært at være optimist når man er født pessimist det er svært at være glad hvis nogen har pisset på din sukkermad jeg vil allerh...
-
Og så gik jeg væk fra toget med min rullekuffert kunne stadigvæk mærke dit kys alle de mennesker jeg gik forbi må have tænkt at jeg v...
-
Har lavet en lille sang for sjov, hæhæ Hvis du var sjov, ville han have grint med dig Hvis du var venlig, kunne i to være venner ...
-
Jeg er hende der som engang blev mobbet og jeg er hende som kom videre og blev til noget Jeg er hende som fortalte min mor at hun sku...




