ekstase

en dejlig følelse af ømhed i kroppen
endorfiner som har spredt sig til mit humør
jeg er i en ren ekstase lige nu
kunne synge lange sange
jeg elsker det forbudte
jeg er i

total ekstase..

Sværg på tavshed

jeg leger med dig

dine følelser for mig

selvom jeg ikke må

det er en 

uskreven regel

jeg vil gøre ting ved dig

som du ikke må fortælle din mor

du vil elske det 

og jeg vil elske 

at lege med dig

i nat 

bryder jeg janteloven

bestemmer alting

mit store ego esker at

jeg er den

med bukserne på

kom med mig 

denne vej

kun i nat 

må du være med

jeg glemmer dig imorgen 

og du skal 

sværge på tavshed

Gadelygternes lys - et år gammelt digt jeg fandt ved at gennemrode gamle dokumenter..

Slentrende i gadelygternes lys

blåt, sitrende og døsigt lyser det på din ensartede hud

den hud som ligeså stille bliver blegere

tørrer ud

til det en dag skaller af

som alt nu engang gør

solen er væk nu

men erstattet af månens grå lys som får alting til at skinne så uhyggeligt

så uspoleret er den tykke facade af asfalt som skjuler jorden så fuldt og helt

jorden du i realiteten burde gå på

du har en fornemmelse af at de følger efter dig

det blå blinkende lys og de fornemme uniformer

men du falmer kun forgæves rundt i sort

mens dine lunger hiver naivt efter luft

luft som alligevel er fyldt med bilos, fabriksrøg og andre grusomme gasser

din krop dasker afsted som en udmattet hund

daskende hen af gaden videre til parcelhus kvarteret

med deres flotte grønne tæpper af græs

lysene og lydene fra tv skærmene indenfor

men du har intet tv og intet forunderligt og vidunderligt parcelhus

du er ikke andet end en sløset hund på gaden

og når du så endelig kravler op til det punkt hvor alting bare går kodylt fedt

tramper de dig hensynsløst ned igen med deres glitrende blå stilletter

deres store sorte støvler

ned i sølet

hvor du ikke er andet end skidt

men kom herhen

lad os stå sammen mod samfundets egen dagligdags traume

det fissefornemme forvandlede folk

lad os være den nye generation som stamper mod fremtiden

lad os sige start og stop

lad os nyde vores knitrende adspredelser

hvis ingen vil give os en rød reje

så tager vi det fandme selv!

Individ

Jeg bliver aldrig populær

folk vil aldrig kredse om mig

vil altid være lidt sær

men aldrig foruden dig

Du beholder facaden

selvom de siger utilgivelige ord

jeg prøver at stoppe balladen

men skaden er alt for stor

Jeg står her hos dig for altid

støtter dig i alt du gør

du er dit helt eget individ

selvom du er lidt skør

Jeg er ligeglad med hvad de tænker

jeg ser ingen anden vej

hellere være ingenting

End ikke at være mig.

at vågne en meter under loftet

Jeg elsker at vågne en meter under loftet
kigge ned og se mit forfærdelige rod
selvom jeg næsten ikke har sovet i nat
på grund af evindelige kramper i min fod
gaber med stort morgenhår, navnet er kat
jeg er helt forfærdelig træt

taber

jeg hader

min forfærdelige glemsomhed
glemmer alt der er vigtigt

min mangel på koncentration
i mine timer
eller hvis nogen snakker til mig

mine ustyrlige tanker om

alt og intet

men alligevel den fact

at jeg kun siger dumme ting

når jeg en sjælden gang snakker

jeg hader at

jeg er så forfærdelig rent socialt

bliver uvenner med alle

skaber aldrig nye venner

for ikke at forglemme

min singlestatus som

skriver "taber" i min pande
og det er jo rigtigt
jeg er en taber

Jeg græd i matematik timen igår

jeg tror at det er ved at være den tid på måneden

jeg er ret følelsesladet lige nu

fuck mit liv.

jeg hader at jeg ved der er noget i vejen med min psykiske tilstand, og jeg ved ikke hvad det er fordi vi har sådan et lortesystem i Danmark og jeg skal vente et fucking halvt år på at komme til en lortepsykiater..

det hader jeg

det er bare lige det jeg går og tænker på lige nu...

at balancere på en line

Gemmer mig bag facaden

kigger forskræmt ud

på tumulten og balladen

der er frost på min hud

Vintersneen daler

kulden skærer i mit hjerte

kan høre gud der taler

fjerner al min smerte

Bomber springer

tårer løber ned af kinder

had de bringer

kærligheden forsvinder

balancerer på en line

taber næsten balancen

med alvorlig mine

vi tager alle chancen

håber vi når væk i tide

børn, mænd og kvinder

vi vil ikke længere lide
men skabe gode minder