Gemmer mig bag facaden
kigger forskræmt ud
på tumulten og balladen
der er frost på min hud
Vintersneen daler
kulden skærer i mit hjerte
kan høre gud der taler
fjerner al min smerte
Bomber springer
tårer løber ned af kinder
had de bringer
kærligheden forsvinder
balancerer på en line
taber næsten balancen
med alvorlig mine
vi tager alle chancen
håber vi når væk i tide
børn, mænd og kvinder
vi vil ikke længere lide
men skabe gode minder
men skabe gode minder
Hej Kat,
SvarSletjeg vil bare sige, at dette digt kan jeg rigtig godt lide :)
og tak fordi du har meldt dig som fast læser på min blog :D
MVH Lisbeth
http://art-and-spirit.blogspot.com
Tusind tak! :)
SvarSlet