onsdag den 21. september 2011

random impro digt

Toner
de lyder i dine ører
så gråden
fra en i det andet lokale
du hører godt efter
går efter lyden
travende afsted
mod uendeligheden
døren står på klem
du åbner og ser
hun sidder lige der
hvad gør du nu?
du råber
på hjælp
en eller anden
bare hjælp
du ser på hende
som hun sidder der

Hun kigger op på ham
tænker på hvorfor han råber
han er mærkelig
råber efter hjælp
mit ansigt er jo bare faldet til jorden
som blade falder af træet
jeg tabte ansigt
bogstavelig talt mener jeg
det var så dengang at jeg tabte mit ansigt


Gul og Blå


blå og gul
så jeg ud
efter at du slog mig 
med din næve
ned i gulvet
mange gange
over det hele
nu er min fortand knækket
min hud er gul og blå
næsten som det svenske flag
jeg føler mig så svag

jeg rejser mig langsomt op
et hærget blik 
kigger langsomt op på dig
du føler dig udsat
mine plastiklemmer trækker sig op
op at stå
du kigger fortvivlet ind
i mine opsvulmede øjne
samvittigheden indhenter dig
du går

du går væk.


søndag den 11. september 2011

rime rime tanker...

jeg tror jeg vil sidde lidt her i mit skærmlys
føle mig lidt konfus
lege med en tot af mit hår
tænke lidt på sidste år
folk spørger tit hvornår
hvornår det bliver til noget alt sammen
de ber tit til gud og sir' amen.
men jeg fatter det ikke en skid
hvorfor kan vi ikke bare være vores eget individ
alle disse tænketanker skaber jo splid
sidder lidt og ruller øjne
over valgkampagner og mange løgne
løgne om alle de andre
som om vi ikke smed nok mudder på hinanden i forvejen
som om de bare alle sammen har hele verden ejet
men man skal se lidt ud over sin egen næsetip


Jeg sidder her i mit skærmlys
føler mig lidt konfus
der er ikke stjerner i århus
vi har for meget os
og så er der jo isbjørnene
isen smelter og de har intet hjem
mens jeg sidder her og bruger mere strøm
jeg kunne ligesågodt gennembanke deres hoved med et søm
der er bedre i min drøm



lørdag den 10. september 2011

rap jeg skulle lave i engelsk

i hate the world and i wish that i could stop
hating those son of bitches who cant get enough
Their money is the only thing that they would really die for
and in the end of the materialism they forget what really matters
that the world isn't all about them, the world is like a big war
and war is the place where the blood float and looks like jar
i wish the darkness would take an end
and the people of this world would be full of happiness again
but there will always be that final temptation
and the violence and killings will keep filling every nation
now even the little girl can't stop bullying her classmate
and the first word you hear babies say will be "fuck"
its like the world is i a turbinate
and we can't stop hate, hate, hate
the world is spinning around it self
that doesn't mean the people have to do the same
in our solar system we might be the only living place
but in the end i would rather be out in space

The world is a big place
feel so small in this big space
all the animals are also a part of this
but now they only end up on the supermarket disc
i wish we could stop killing even the smallest ones
but what would we eat then?
i don't really have an answer to that
but i wish i had
sometimes it gets me so mad
when everyone is so bad, bad, bad
sometimes it's just not my day
when everything won't go my way
i hate it when i don't have time
and all the best things are just passing by
while my family and friends will watch my break down and cry
i wish i could tell you, but i don't no why
sometimes the world just makes me sad
even though the sun is shining and should make me glad
but the violence, the killings and the war will still be there while im sleeping
and the only place where theres only happiness is when im dreaming

so kiss your family before you go to bed
remember to always appreciate you'r friend
i will always be there when you need me
even though the world is needy
needy of love and peace
but i will try not to just please
i will stand my right and say what i mean
because in the end its not just me


dit hjertested

det er det sted du føler dig allermest hjemme
der hvor ingen kan få dig ned
du kan være dig selv så helt og fuldkomment
ude i det blå og grønne
solen skinner og laver reflekser i dit hår
her er alle dem du holder mest af
som i dine drømme
og vi går med bare tæer i græsset
der er en der spiller guitar
nogle synger
og jeg siger til dig
at du siger utrolig lykkelig ud
du vender dit hoved og smiler til mig
og ønsker at dette aldrig ville få en ende
det vil det om et år
ligesom at alting ender på et eller andet tidspunkt
intet varer ved
men lige nu
er dit smil printet fast i min hjerneskal
jeg håber du fandt dit hjertested
dybt inde i vesterdals grønne frihed
det er der jeg føler mig mest hjemme
nu føler jeg mig mere lykkelig end nogensinde
du er der til at dele det med mig
jeg håber du fandt dit hjertested





torsdag den 11. august 2011

D R A M A

Jeg føler for dramatisering
undskyld men du var bare i skudlinien
jeg ved at du er simpel
det kunne have fungeret
men jeg ville have drama
derfor sagde jeg alle de forkerte ting
jeg kunne godt forstå dit "okay"
selvom jeg sagde det var for lidt at sige
men jeg søgte efter drama
jeg kan godt forstå dine præmisser
men situationen kedede mig ihjel
derfor blev jeg nødt til at lege med dig
jeg har brug for drama
en pige har brug for at slå ihjel
du ødelagde vores kærlighed
men jeg dræbte vores "venskab"
men jeg har brug for drama
mere end du tror
jeg tar mig en elsker eller to
kun for at se din jalousi
for jeg har brug for drama
så reager dog
lige nu
med det samme!
bliv dog rystet!
rasende!
trist!
reager i det mindste!
jeg har brug for drama!

og du var i min skudlinie





torsdag den 4. august 2011

KÆRE LÆSER LÆS LIGE DETTE TAK

Som i læsere derude kan se, har jeg lige sat en helvedes masse af mine digte ind på næsten samme tid.
Der er nogle af de ældste jeg har skrevet i 2009 de nyeste er ikke mere end et par dage gamle.
Spørg efter dato hvis i er interesseret, de står nemlig ikke i rækkefølge efter dato.
Sætter mere ind når jeg har skrevet noget der er godt nok til at sætte ind(:
Ellers har jeg bare tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg går og tænker på, politik og kærlighed er nok omdrejningspunkterne! : D

Nedsmeltning

jeg ser alle menneskene løber rundt og rundt
og er forvirrede mekanismer i denne sortgrå verden
mine øjne flakker hurtigt rundt omkring fra person til person
det er som om verden smelter sammen foran mig
jeg tænker tilbage til dengang der var farver
til dengang der var latter og smil
nu er det hele ved at smelte sammen foran mig
så ser jeg noget rødt
det drypper fra mit sorthvide plastikhoved
farven er så blændene blandt alt det sorthvide
det pletter for mine øjne

alt bliver rødt..

had

Jeg syder, bobler og pruster
jeg har lyst til at slå, skrige og råbe
jeg vil sammentidig græde, være hysterisk og løbe væk, langt langt væk
men jeg står her og ser på dig
du var ikke hvad jeg forventede
det gør ondt indeni
men tårene kan ikke rulle
jeg har mest lyst til at stikke dig ned med kniv
så ville du ikke gøre os ondt mere
så ville dette såkalde had forsvinde

Jeg funderer

Dråber på mit vindue
kæmper for at holde sig oppe
som de nye dråber kommer farende
truende
sender dem endeligt
ned mod græsset
livet er en mærkelig ting
som jeg ligger her
tænker for mig selv
vinden vil blæse alt væk
fuglen prøver forgæves at holde sig fast
på en spinkel gren
der sidder
på et knottet træ
det er længe siden
at det har blæst så meget
tænker jeg
for mig selv
mens lydene
fra vinden og regnen
lyder som sød musik
i mine små ører
så små
at de kunne sidde på en fem årig
det siger de altid
mens jeg
jeg funderer
funderer
tænker
snakker med mig selv
om livet
der i al sin enkelthed
alligevel altid
forbløffer os
med sin forunderlighed
som den altid har gjort
nu er det tid
tid til retfærdighed
fred
lykke
tid til kaffe
tid til kærlighed
tid til familie
tid til venner
børn
den eneste ene
og tid til dig
og mig
og så er der vist lidt tid til overs
til at fundere over livet
jeg har nok tid
der er et helt liv foran
i morgen er en ny dag
og klokken er mange
nu er det stoppet med at regne
himlen er sort
stjernerne klare
nu blev det tid til at sove

det skulle jeg måske sige tak for?

et smil trænger sig på
fordi du er så skide dominerene
et bandeord slipper ud af munden
fordi du er så skide irriterende
en hånd ryger op og gir en lussing
fordi jeg hader det blik i dine øjne
begge hænder vælter dig omkuld
fordi du griner af min lussing
smilet bliver til et hoverende grin
fordi jeg ser overraskelsen i dine øjne
du kender mig alt for godt
du ved jeg hader at gøre folk fortræd
hader at holde folk for nar
hader at hade folk
derfor blev du ligeså overrasket som jeg selv
da du så glæden ved hævnen i mine øjne
da du mærkede haden i mit grin
jeg tror bare
at det var den dag
hvor jeg lærte at hade
har aldrig været bange for min egen aggresivitet siden
det skulle jeg måske sige tak for?

du er en orkidé og jeg vil altid være ukrudt


Der vokser en mælkebøtte i blomsterbedet, 
blandt nogle få visne blomster 
men også blandt nogle flotte blomstrende blomster. 
de er så flotte med alle deres farver og blade, 
de er blevet plantet og planlagt, 
alle vil have de er der. 
men denne mælkebøtte er bare landet her på vejen, 
og er nu igang med at blomstre her i blomsterbedet, 
de andre vil ikke have den er der, 
den er ikke blevet valgt til at gro der, 
og ligemeget hvor smuk og dejlig gul mælkebøtten er, 
vil den ikke blive accepteret for den er og vil altid være ukrudt. 
- Hvorfor skal jeg altid være en mælkebøtte mens du får lov at være den kongelige orkidé? 
hvorfor skal jeg være under dig bare fordi du altid har været her, 
og jeg kun kom forbi på omvejen, 
og ligemeget hvor meget jeg prøver, 
og hvor sød jeg er overfor dig 
så vil jeg altid være ukrudt..

VÆK

Skovens lyde drager mig, jeg nåede aldrig at forklare mig, før jeg var væk.

Dit blik det sagde tusind ord, mit blik det sagde ingen ord, før jeg var væk.

Nu er dit blik helt tomt, mit blik er dyrisk og forsømt, nu løber jeg længere væk.

Dit hjerte bankede kun for elskov, mens mit hjerte elskede en skov, nu er jeg væk.

Du sidder tilbage og er tom indeni, mens jeg sidder her og føler mig dum og stupid, nu er jeg væk.

Men jeg kan nå at forklare mig, vil du forsvare mig, Når jeg nu er væk?

Jeg er for dyrisk og forhadt, kan end ikke elske den smukkeste nat, derfor må jeg væk.

Men hvis du nu virkelig elskede mig, og du ikke havde anden vej, ville du så ikke løbe din vej med mig, væk?

Men alt dette er kun instinkter, hvis du tænkte dig om ville du ikke se mig, selv hvis jeg ikke var væk.

Så derfor sagde du ingen ord, og jeg sagde aldrig noget, så nu er jeg væk.

En lille hilsen fra mig

Er du ikke flink og give mig noget konstruktiv kritik? Det er dejligt at få engang imellem :)
Hvis du ikke ved hvad du skal skrive, så kan du jo bare trykke på en af boksene under hvert indlæg hvor du kan tilkendegive din holdning omkring indlægget. Tak på forhånd!

mest læste indlæg