Jeg prøver mig ad med et kamera

janteloven og selvironi

Jeg er god til at snakke om mine skavanker
svine mig selv til, når jeg ser en åben mulighed
jeg er blandt andet egocentreret og har dårlige ankler
jeg kan sagtens få skubbet mig selv langt ned

jeg ved ikke hvorfor jeg har så travlt med
at få mig selv skubbet ned fra piedestalen
at bevise min forfærdelige uduelighed
og min tydelige ulighed med normalen

for mig er det en vigtighed ikke at passe ind
jeg skal helst være en anelse skør
fjolle rundt omkring, måske ryge en pind
kede mig og tage toget til Helsingør

jeg er en heftig bruger af tons af selvironi
deriblandt mange jokes om min ensomhed
min skriveproces er nærmest en hel ceremoni
som jeg sidder og skriver i al beslutsomhed

Janteloven bestemmer en del over mig og dig
selvom vi ikke tænker over dens indflydelse
vi vil aldrig kalde os selv for "smuk" eller "sej"
ingen i verden må nogensinde få den nydelse

lidt selvironi er dog sundt, vi skal jo nødigt ende som Narkissos
som blev forelsket i sit eget fortryllende spejlbillede
så bliver hele ens liv ligeså kedeligt som en skål kartoffelmos
men det er jo også et ret så absurd skræmmebillede



fuck janteloven, jeg er sgu god nok som jeg er.

narhval

betragter mig selv som en anelse skør

måske fordi jeg ikke helt er normal

mit hovede er et stort opgør

føler mig lidt som en narhval

narhvaler er mærkelige dyr

meget sjældne og næsten aldrig set

de er måske bare ude på eventyr?

man ved aldrig helt hvad der er sket

jeg er lidt ligesom en narhval

bare uden hornet i panden

ude på eventyr det halve kvartal

ville aldrig være nogen anden

måske skulle jeg finde en ven

som er en anelse mærkværdig

være skidehamrende skør igen

og ikke så fucking blufærdig

men nu er jeg jo altså en narval

det kan jeg ikke lave om på

jeg bliver aldrig helt normal

men venner kan jeg godt få

Happiness in the dark.

 Billederne er taget af min søster: Josephine Boldsen

den halvvoksen jeg nu er

jeg tror jeg tager udfordringen op

for jeg vil bruse ud mod de voksnes grænser

jeg vil prøve alt hvad jeg begærer

selv det sygeste

jeg vil sige min mening

være totalt og aldeles udenfor normerne

protestere fordi jeg kan

jeg er en del af denne nye generation

det ønsker jeg at fortjene

afprøve nye forundrende ting og aldrig være kræsen i livet

jeg vil endda stille min sult

på lyrik og ord som aldrig er blevet smagt

samfundets regelnet bliver spundet om din hals

du går på knæ som en hund

forbliver en slave i denne dagligdagstraume

jeg bryder fri og skriger af mine forgængere

som den halvvoksne fordrageriske tøs jeg nu er

de kalder os ”hormonforstyrrede” og vi siger skråt op

vi smider skolebøger ud og rejser ud i verden

for at lære en ting eller to omkring livet i stedet

jeg fortæller min mor at det vigtigste i livet ikke er uddannelse

men livskvalitet kærlighed og omsorg

hun ryster på hovedet i fortvivlelse over sin latterlige datter

hvad gør det godt for?

perfektionen er en illusion, mine knogler er en realitet.

Jeg kan ikke gøre for det

jeg bliver nødt til at se dig igen

styrter med mine knogler ud af døren

vi kunne måske blive til noget

men det ville være at leve i en drøm

jeg bliver nødt til at se dig igen

at røre ved din hud er at leve

for mine døde fingerknogler

er dybt afhængige

af din berusende hud

Du må samle mig op fra jorden

for jeg er blot en bunke

af kolde knogler

byg mig om

så jeg passer perfekt til dig

sæt knoglerne sammen

til det perfekte mønster

af et kvindemenneske

ikke mig men

perfektionen

jeg stræber efter perfektion

måske fordi at

du virker så perfekt

men hverken du eller jeg er perfekte

vi er så langt fra man overhovedet kan være.

Kat B - Tighten Up

Nu prøver jeg at sætte noget nyt musik ind, det her er et nummer af The Black Keys, som jeg er et band jeg blevet særligt glad for her på det sidste, heldigvis nåede jeg at optage det her før jeg fik halsbetændelse som jeg har lige nu ): der er lidt fejl her og der og det er ikke den bedste kvalitet, men jeg håber i kan lide det!

2 gamle digte fra gemmerne..

Så fandt jeg lige nogle gamle ting jeg har haft skrevet, det er sjovt at læse gamle digte jeg har skrevet, så her får i to gamle digte som er omkring 2-3 år gamle:

KÆRE AMOR

Kære Amor

du må meget gerne

sende dine pile

i en anden retning

for jeg prøver hele tiden

at undgå at blive ramt

Kære Amor

vil du ikke nok

tage pilen ud igen?

for jeg tror altså

at du ramte mig

lige i mit hjerte

jeg kan mærke

kærlighedens bitterhed

og jeg prøver forgæves

at trække pilen ud igen

men det er som om

det er håbløst

så nu ber' jeg dig

kæreste Amor

vil du ikke nok skåne mig

for det er alt for hårdt

og jeg er blevet knust

alt for mange gange

nu ligger jeg her

kære Amor

du har leget med mig igen

jeg føler mig virkelig som

kærlighedens marionetdukke

knust endu en gang

DU TROEDE PÅ MIG

Jeg spiller mit maske show
lader som om jeg ikke føler noget
men det der er indeni dræber mig jo fordi 

du var den jeg elskede mest 

og de natter, ja de natter uden dig.. 

det var som der ik var nogen vej 

jeg har prøvet prøvet om jeg ku fungere uden dig 

jeg har sagt, ja sagt at jeg var okay uden dig 

og ja jeg har haft min maske på 

jeg har været stolt uden på, men flad indeni 

jeg er så død jeg kan ik holde den her fucking facade mer.

og jeg har grædt om natten 

gjort mig smuk til dagen 

og jeg har grinet og fjollet rundt men tudet indeni

for jeg kan ik holde facaden meget tid mer
for du var den eneste der ku se mig uden den

Jeg har røget smøger, drukket og været dum

og jeg har været så langt ude jeg overhovedet ku gå 

jeg har tæsket en del og sagt de grimmeste ord

men det hjalp jo ingenting, du kom jo ikke igen
nogen tror jeg er stærk, de andre tror jeg er svag

men du kender mig du ved det, for dig var jeg behag

for du var den eneste der så mig som jeg var

du var den eneste der så mig uden maske på

du var den eneste jeg viste mine digte til 

du var den eneste som ikke troede jeg var skør
du var den ene og den eneste der ku se 

at der var skønhed i mig

du var vel bare den eneste der troede på mig

syg og klynket

jeg har ondt af mig selv idag

jeg er syg

kan ikke snakke

mine mandler er hævede

min næse er tilstoppet

jeg har feber

og hovedpine

jeg har helt forfærdeligt ondt af mig selv

jeg har set kærlighedsfilm alene

tudet lidt og tænkt på

hvor fucked up jeg er

ligner ikke en filmstjerne

er ikke tynd

som i filmene

jeg har kigget op i loftet

funderet over knasterne

prøvet på at sove

jeg har drukket mange kander thé

rendt frem og tilbage for at tisse

nu sidder jeg her alene

fryser meget

selvom jeg har for meget tøj på

sidder under en dyne

men nu sidder jeg her

og skriver lidt om

hvor nederen det er

at være syg

så når du nu sidder der

og læser om mig

der har et nedern liv lige nu

og tænker

"jeg er rask!"

så fuck dig, bare fordi du er rask.

blodige fingre

blodige fingre på det tyndslidte papir

uklar i hovedet og kan hverken høre hvad du tænker eller siger

er omringet  af dette mørkes skrigene tomhed

uendelig og bliver ved og ved og ved og ved

er efterhånden afkræftet af både sult og tørst

men smerten i mit hjerte er nu aller størst