janteloven og selvironi

Jeg er god til at snakke om mine skavanker
svine mig selv til, når jeg ser en åben mulighed
jeg er blandt andet egocentreret og har dårlige ankler
jeg kan sagtens få skubbet mig selv langt ned

jeg ved ikke hvorfor jeg har så travlt med
at få mig selv skubbet ned fra piedestalen
at bevise min forfærdelige uduelighed
og min tydelige ulighed med normalen

for mig er det en vigtighed ikke at passe ind
jeg skal helst være en anelse skør
fjolle rundt omkring, måske ryge en pind
kede mig og tage toget til Helsingør

jeg er en heftig bruger af tons af selvironi
deriblandt mange jokes om min ensomhed
min skriveproces er nærmest en hel ceremoni
som jeg sidder og skriver i al beslutsomhed

Janteloven bestemmer en del over mig og dig
selvom vi ikke tænker over dens indflydelse
vi vil aldrig kalde os selv for "smuk" eller "sej"
ingen i verden må nogensinde få den nydelse

lidt selvironi er dog sundt, vi skal jo nødigt ende som Narkissos
som blev forelsket i sit eget fortryllende spejlbillede
så bliver hele ens liv ligeså kedeligt som en skål kartoffelmos
men det er jo også et ret så absurd skræmmebillede



fuck janteloven, jeg er sgu god nok som jeg er.