2 gamle digte fra gemmerne..

Så fandt jeg lige nogle gamle ting jeg har haft skrevet, det er sjovt at læse gamle digte jeg har skrevet, så her får i to gamle digte som er omkring 2-3 år gamle:

KÆRE AMOR

Kære Amor

du må meget gerne

sende dine pile

i en anden retning

for jeg prøver hele tiden

at undgå at blive ramt

Kære Amor

vil du ikke nok

tage pilen ud igen?

for jeg tror altså

at du ramte mig

lige i mit hjerte

jeg kan mærke

kærlighedens bitterhed

og jeg prøver forgæves

at trække pilen ud igen

men det er som om

det er håbløst

så nu ber' jeg dig

kæreste Amor

vil du ikke nok skåne mig

for det er alt for hårdt

og jeg er blevet knust

alt for mange gange

nu ligger jeg her

kære Amor

du har leget med mig igen

jeg føler mig virkelig som

kærlighedens marionetdukke

knust endu en gang

DU TROEDE PÅ MIG

Jeg spiller mit maske show
lader som om jeg ikke føler noget
men det der er indeni dræber mig jo fordi 

du var den jeg elskede mest 

og de natter, ja de natter uden dig.. 

det var som der ik var nogen vej 

jeg har prøvet prøvet om jeg ku fungere uden dig 

jeg har sagt, ja sagt at jeg var okay uden dig 

og ja jeg har haft min maske på 

jeg har været stolt uden på, men flad indeni 

jeg er så død jeg kan ik holde den her fucking facade mer.

og jeg har grædt om natten 

gjort mig smuk til dagen 

og jeg har grinet og fjollet rundt men tudet indeni

for jeg kan ik holde facaden meget tid mer
for du var den eneste der ku se mig uden den

Jeg har røget smøger, drukket og været dum

og jeg har været så langt ude jeg overhovedet ku gå 

jeg har tæsket en del og sagt de grimmeste ord

men det hjalp jo ingenting, du kom jo ikke igen
nogen tror jeg er stærk, de andre tror jeg er svag

men du kender mig du ved det, for dig var jeg behag

for du var den eneste der så mig som jeg var

du var den eneste der så mig uden maske på

du var den eneste jeg viste mine digte til 

du var den eneste som ikke troede jeg var skør
du var den ene og den eneste der ku se 

at der var skønhed i mig

du var vel bare den eneste der troede på mig