Jeg kan ikke gøre for det
jeg bliver nødt til at se dig igen
styrter med mine knogler ud af døren
vi kunne måske blive til noget
men det ville være at leve i en drøm
jeg bliver nødt til at se dig igen
at røre ved din hud er at leve
for mine døde fingerknogler
er dybt afhængige
af din berusende hud
Du må samle mig op fra jorden
for jeg er blot en bunke
af kolde knogler
byg mig om
så jeg passer perfekt til dig
sæt knoglerne sammen
til det perfekte mønster
af et kvindemenneske
ikke mig men
perfektionen
jeg stræber efter perfektion
måske fordi at
du virker så perfekt
men hverken du eller jeg er perfekte
vi er så langt fra man overhovedet kan være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar