Tanker om nøgenhed..

Jeg har tit tænkt over

hvordan det mon ville være

overvejet

bare at rive dynen væk

tænde lyset

og stå der

nøgen...

Men hvad nu hvis

han siger at jeg er grim

nej 

det ville han aldrig sige

men tænk nu hvis

han tænker det

Så sluk nu lyset

før jeg tager tøjet af

jeg kan ikke forklare hvorfor

bare gør det

Nu står jeg her igen

foran mit spejl

har lyst til at smadre det

men så tænker jeg på

alle de mennesker

som har tusind flere fejl end mig

Måske er jeg ikke så grim endda

måske er jeg meget køn

hverken tyk eller tynd

eller fuld af ar

eller andre deformer

Men hvad nu

hvis jeg har for høje tanker om mig selv

hvad nu hvis

jeg i virkeligheden er tudegrim

og tyk

Jeg tror bare

at jeg for en sikkerheds skyld

aldrig viser mig for nogen..

det er bedre

jeg er helt okay med tøj på.

Godmorgen Kat.

Øjne der svier
næse der er snottet
ankler som er ømme
hår der er vildt

Jeg ligger her
i svedige bomuldslagener
kigger ned på et gulv
der er forfærdelig rodet

Jeg tror at
jeg snart må stå op men
klokken er kun halv ti
og jeg gider ikke

Vesterdal, jeg skal nok klare mig.

Vesterdal, du er mit hjem

sol, grønne plæner og glade folk

Vesterdal, jeg vil besøge dig igen

og synge alle toner, både dur og mol

Vesterdal, uden dig er jeg ingenting

som en fugl uden vinger

Vesterdal, jeg er bange

bange for den nye verden som jeg nu skal træde ind i

Vesterdal, jeg elsker dig

føler mig fortabt og forvirret

Vesterdal, jeg må gå min vej

men hvor fører min vej mig hen?

Vesterdal, mine øjne svier

enhver tåre er grædt, der er ikke flere

Vesterdal, du bringer minder

om alt godt der er hændt mig her

Vesterdal, jeg skal nok klare mig

jeg har lært en masse på min vej

Vesterdal, jeg vil altid huske dig

de lykkeligste to år af mit liv..

Blokeret.

Det er nu 23 dage siden jeg sidst har skrevet et digt.
Det er den længste pause jeg har haft.
Men mine følelser er som sahara, tørre og intetsigende.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive til jer.
Jeg ser en hvid side, et blankt papir, og jeg begynder at svede på panden.
Vil så gerne skrive, men kan ikke, alt der kommer ud, bliver det rene lort.
Ligesom det med alle mindebøgerne, vi skal skrive i hinandens mindebøger, men jeg kan bare ikke, jeg kan ikke skrive hvad jeg føler, det kommer til at lyde så kikset.
Jeg har skriveblokering, ret så grusomt.
Det her føles som om jeg er syg, ikke mig.

Blokeret.

dum

Nogle gange kan jeg ikke bestemme mig
om jeg vil være slem eller sød
jeg var fuld og prøvede at være en slem pige
troede du ville finde det spænende
måske er det slet ikke så spænende at være slem endda
i virkeligheden er jeg bare kedelig
og dum

Jeg er så dum når jeg er fuld.

de må ikke se hvad vi gør

der er låst
ind til mine inderste tanker
du må ikke få nøglen
jeg tænker mange tanker
om dig
alt alt for mange
og
du må ikke få nøglen

jeg ved ikke helt
hvad jeg føler
og
hvem du er
men
jeg får gåsehud
når jeg tænker på
din berøring
nænsomt og
glidende hele vejen ned
af min ryg

jeg har låst døren
og du er låst inde
mit gidsel
min slave
og
du skal være der
til evig tid
og kun jeg må
komme derind

for de må ikke se
hvad vi gør
så dør vi
langsomt
vores passion
falder hen
og
bliver til ingenting
fordi at
hun kommer
og tager dig væk
fra mig



og så er jeg igen bare forever alone med mine tanker om dig og os og alt vi gør..

Jeg prøver mig ad med et kamera

janteloven og selvironi

Jeg er god til at snakke om mine skavanker
svine mig selv til, når jeg ser en åben mulighed
jeg er blandt andet egocentreret og har dårlige ankler
jeg kan sagtens få skubbet mig selv langt ned

jeg ved ikke hvorfor jeg har så travlt med
at få mig selv skubbet ned fra piedestalen
at bevise min forfærdelige uduelighed
og min tydelige ulighed med normalen

for mig er det en vigtighed ikke at passe ind
jeg skal helst være en anelse skør
fjolle rundt omkring, måske ryge en pind
kede mig og tage toget til Helsingør

jeg er en heftig bruger af tons af selvironi
deriblandt mange jokes om min ensomhed
min skriveproces er nærmest en hel ceremoni
som jeg sidder og skriver i al beslutsomhed

Janteloven bestemmer en del over mig og dig
selvom vi ikke tænker over dens indflydelse
vi vil aldrig kalde os selv for "smuk" eller "sej"
ingen i verden må nogensinde få den nydelse

lidt selvironi er dog sundt, vi skal jo nødigt ende som Narkissos
som blev forelsket i sit eget fortryllende spejlbillede
så bliver hele ens liv ligeså kedeligt som en skål kartoffelmos
men det er jo også et ret så absurd skræmmebillede



fuck janteloven, jeg er sgu god nok som jeg er.

narhval

betragter mig selv som en anelse skør

måske fordi jeg ikke helt er normal

mit hovede er et stort opgør

føler mig lidt som en narhval

narhvaler er mærkelige dyr

meget sjældne og næsten aldrig set

de er måske bare ude på eventyr?

man ved aldrig helt hvad der er sket

jeg er lidt ligesom en narhval

bare uden hornet i panden

ude på eventyr det halve kvartal

ville aldrig være nogen anden

måske skulle jeg finde en ven

som er en anelse mærkværdig

være skidehamrende skør igen

og ikke så fucking blufærdig

men nu er jeg jo altså en narval

det kan jeg ikke lave om på

jeg bliver aldrig helt normal

men venner kan jeg godt få

Happiness in the dark.

 Billederne er taget af min søster: Josephine Boldsen

den halvvoksen jeg nu er

jeg tror jeg tager udfordringen op

for jeg vil bruse ud mod de voksnes grænser

jeg vil prøve alt hvad jeg begærer

selv det sygeste

jeg vil sige min mening

være totalt og aldeles udenfor normerne

protestere fordi jeg kan

jeg er en del af denne nye generation

det ønsker jeg at fortjene

afprøve nye forundrende ting og aldrig være kræsen i livet

jeg vil endda stille min sult

på lyrik og ord som aldrig er blevet smagt

samfundets regelnet bliver spundet om din hals

du går på knæ som en hund

forbliver en slave i denne dagligdagstraume

jeg bryder fri og skriger af mine forgængere

som den halvvoksne fordrageriske tøs jeg nu er

de kalder os ”hormonforstyrrede” og vi siger skråt op

vi smider skolebøger ud og rejser ud i verden

for at lære en ting eller to omkring livet i stedet

jeg fortæller min mor at det vigtigste i livet ikke er uddannelse

men livskvalitet kærlighed og omsorg

hun ryster på hovedet i fortvivlelse over sin latterlige datter

hvad gør det godt for?

perfektionen er en illusion, mine knogler er en realitet.

Jeg kan ikke gøre for det

jeg bliver nødt til at se dig igen

styrter med mine knogler ud af døren

vi kunne måske blive til noget

men det ville være at leve i en drøm

jeg bliver nødt til at se dig igen

at røre ved din hud er at leve

for mine døde fingerknogler

er dybt afhængige

af din berusende hud

Du må samle mig op fra jorden

for jeg er blot en bunke

af kolde knogler

byg mig om

så jeg passer perfekt til dig

sæt knoglerne sammen

til det perfekte mønster

af et kvindemenneske

ikke mig men

perfektionen

jeg stræber efter perfektion

måske fordi at

du virker så perfekt

men hverken du eller jeg er perfekte

vi er så langt fra man overhovedet kan være.

Kat B - Tighten Up

Nu prøver jeg at sætte noget nyt musik ind, det her er et nummer af The Black Keys, som jeg er et band jeg blevet særligt glad for her på det sidste, heldigvis nåede jeg at optage det her før jeg fik halsbetændelse som jeg har lige nu ): der er lidt fejl her og der og det er ikke den bedste kvalitet, men jeg håber i kan lide det!