mandag den 16. juli 2012

Tanker om nøgenhed..


Jeg har tit tænkt over
hvordan det mon ville være
overvejet
bare at rive dynen væk
tænde lyset
og stå der
nøgen...

Men hvad nu hvis
han siger at jeg er grim
nej 
det ville han aldrig sige
men tænk nu hvis
han tænker det

Så sluk nu lyset
før jeg tager tøjet af
jeg kan ikke forklare hvorfor
bare gør det

Nu står jeg her igen
foran mit spejl
har lyst til at smadre det
men så tænker jeg på
alle de mennesker
som har tusind flere fejl end mig

Måske er jeg ikke så grim endda
måske er jeg meget køn
hverken tyk eller tynd
eller fuld af ar
eller andre deformer

Men hvad nu
hvis jeg har for høje tanker om mig selv
hvad nu hvis
jeg i virkeligheden er tudegrim
og tyk

Jeg tror bare
at jeg for en sikkerheds skyld
aldrig viser mig for nogen..
det er bedre
jeg er helt okay med tøj på.

tirsdag den 3. juli 2012

Godmorgen Kat.







Øjne der svier
næse der er snottet
ankler som er ømme
hår der er vildt

Jeg ligger her
i svedige bomuldslagener
kigger ned på et gulv
der er forfærdelig rodet

Jeg tror at
jeg snart må stå op men
klokken er kun halv ti
og jeg gider ikke


søndag den 1. juli 2012

Vesterdal, jeg skal nok klare mig.


Vesterdal, du er mit hjem
sol, grønne plæner og glade folk
Vesterdal, jeg vil besøge dig igen
og synge alle toner, både dur og mol

Vesterdal, uden dig er jeg ingenting
som en fugl uden vinger
Vesterdal, jeg er bange
bange for den nye verden som jeg nu skal træde ind i

Vesterdal, jeg elsker dig
føler mig fortabt og forvirret
Vesterdal, jeg må gå min vej
men hvor fører min vej mig hen?

Vesterdal, mine øjne svier
enhver tåre er grædt, der er ikke flere
Vesterdal, du bringer minder
om alt godt der er hændt mig her

Vesterdal, jeg skal nok klare mig
jeg har lært en masse på min vej
Vesterdal, jeg vil altid huske dig
de lykkeligste to år af mit liv..


søndag den 24. juni 2012

Blokeret.

Det er nu 23 dage siden jeg sidst har skrevet et digt.
Det er den længste pause jeg har haft.
Men mine følelser er som sahara, tørre og intetsigende.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive til jer.
Jeg ser en hvid side, et blankt papir, og jeg begynder at svede på panden.
Vil så gerne skrive, men kan ikke, alt der kommer ud, bliver det rene lort.
Ligesom det med alle mindebøgerne, vi skal skrive i hinandens mindebøger, men jeg kan bare ikke, jeg kan ikke skrive hvad jeg føler, det kommer til at lyde så kikset.
Jeg har skriveblokering, ret så grusomt.
Det her føles som om jeg er syg, ikke mig.

Blokeret.

tirsdag den 29. maj 2012

dum

Nogle gange kan jeg ikke bestemme mig
om jeg vil være slem eller sød
jeg var fuld og prøvede at være en slem pige
troede du ville finde det spænende
måske er det slet ikke så spænende at være slem endda
i virkeligheden er jeg bare kedelig
og dum

Jeg er så dum når jeg er fuld.

lørdag den 5. maj 2012

de må ikke se hvad vi gør

der er låst
ind til mine inderste tanker
du må ikke få nøglen
jeg tænker mange tanker
om dig
alt alt for mange
og
du må ikke få nøglen

jeg ved ikke helt
hvad jeg føler
og
hvem du er
men
jeg får gåsehud
når jeg tænker på
din berøring
nænsomt og
glidende hele vejen ned
af min ryg

jeg har låst døren
og du er låst inde
mit gidsel
min slave
og
du skal være der
til evig tid
og kun jeg må
komme derind

for de må ikke se
hvad vi gør
så dør vi
langsomt
vores passion
falder hen
og
bliver til ingenting
fordi at
hun kommer
og tager dig væk
fra mig



og så er jeg igen bare forever alone med mine tanker om dig og os og alt vi gør..

søndag den 29. april 2012

Jeg prøver mig ad med et kamera






janteloven og selvironi

Jeg er god til at snakke om mine skavanker
svine mig selv til, når jeg ser en åben mulighed
jeg er blandt andet egocentreret og har dårlige ankler
jeg kan sagtens få skubbet mig selv langt ned

jeg ved ikke hvorfor jeg har så travlt med
at få mig selv skubbet ned fra piedestalen
at bevise min forfærdelige uduelighed
og min tydelige ulighed med normalen

for mig er det en vigtighed ikke at passe ind
jeg skal helst være en anelse skør
fjolle rundt omkring, måske ryge en pind
kede mig og tage toget til Helsingør

jeg er en heftig bruger af tons af selvironi
deriblandt mange jokes om min ensomhed
min skriveproces er nærmest en hel ceremoni
som jeg sidder og skriver i al beslutsomhed

Janteloven bestemmer en del over mig og dig
selvom vi ikke tænker over dens indflydelse
vi vil aldrig kalde os selv for "smuk" eller "sej"
ingen i verden må nogensinde få den nydelse

lidt selvironi er dog sundt, vi skal jo nødigt ende som Narkissos
som blev forelsket i sit eget fortryllende spejlbillede
så bliver hele ens liv ligeså kedeligt som en skål kartoffelmos
men det er jo også et ret så absurd skræmmebillede



fuck janteloven, jeg er sgu god nok som jeg er.

søndag den 15. april 2012

narhval

betragter mig selv som en anelse skør
måske fordi jeg ikke helt er normal
mit hovede er et stort opgør
føler mig lidt som en narhval

narhvaler er mærkelige dyr
meget sjældne og næsten aldrig set
de er måske bare ude på eventyr?
man ved aldrig helt hvad der er sket

jeg er lidt ligesom en narhval
bare uden hornet i panden
ude på eventyr det halve kvartal
ville aldrig være nogen anden

måske skulle jeg finde en ven
som er en anelse mærkværdig
være skidehamrende skør igen
og ikke så fucking blufærdig

men nu er jeg jo altså en narval
det kan jeg ikke lave om på
jeg bliver aldrig helt normal
men venner kan jeg godt få

lørdag den 14. april 2012

fredag den 13. april 2012

den halvvoksen jeg nu er


jeg tror jeg tager udfordringen op
for jeg vil bruse ud mod de voksnes grænser
jeg vil prøve alt hvad jeg begærer
selv det sygeste
jeg vil sige min mening
være totalt og aldeles udenfor normerne
protestere fordi jeg kan
jeg er en del af denne nye generation
det ønsker jeg at fortjene
afprøve nye forundrende ting og aldrig være kræsen i livet
jeg vil endda stille min sult
på lyrik og ord som aldrig er blevet smagt
samfundets regelnet bliver spundet om din hals
du går på knæ som en hund
forbliver en slave i denne dagligdagstraume
jeg bryder fri og skriger af mine forgængere
som den halvvoksne fordrageriske tøs jeg nu er
de kalder os ”hormonforstyrrede” og vi siger skråt op
vi smider skolebøger ud og rejser ud i verden
for at lære en ting eller to omkring livet i stedet
jeg fortæller min mor at det vigtigste i livet ikke er uddannelse
men livskvalitet kærlighed og omsorg



hun ryster på hovedet i fortvivlelse over sin latterlige datter
hvad gør det godt for?

lørdag den 7. april 2012

perfektionen er en illusion, mine knogler er en realitet.

Jeg kan ikke gøre for det
jeg bliver nødt til at se dig igen
styrter med mine knogler ud af døren

vi kunne måske blive til noget
men det ville være at leve i en drøm
jeg bliver nødt til at se dig igen

at røre ved din hud er at leve
for mine døde fingerknogler
er dybt afhængige
af din berusende hud



Du må samle mig op fra jorden
for jeg er blot en bunke
af kolde knogler
byg mig om
så jeg passer perfekt til dig

sæt knoglerne sammen
til det perfekte mønster
af et kvindemenneske
ikke mig men
perfektionen

jeg stræber efter perfektion
måske fordi at
du virker så perfekt





men hverken du eller jeg er perfekte
vi er så langt fra man overhovedet kan være.


fredag den 6. april 2012

Kat B - Tighten Up

Nu prøver jeg at sætte noget nyt musik ind, det her er et nummer af The Black Keys, som jeg er et band jeg blevet særligt glad for her på det sidste, heldigvis nåede jeg at optage det her før jeg fik halsbetændelse som jeg har lige nu ): der er lidt fejl her og der og det er ikke den bedste kvalitet, men jeg håber i kan lide det!


En lille hilsen fra mig

Er du ikke flink og give mig noget konstruktiv kritik? Det er dejligt at få engang imellem :)
Hvis du ikke ved hvad du skal skrive, så kan du jo bare trykke på en af boksene under hvert indlæg hvor du kan tilkendegive din holdning omkring indlægget. Tak på forhånd!

mest læste indlæg