Kat B - Tighten Up

Nu prøver jeg at sætte noget nyt musik ind, det her er et nummer af The Black Keys, som jeg er et band jeg blevet særligt glad for her på det sidste, heldigvis nåede jeg at optage det her før jeg fik halsbetændelse som jeg har lige nu ): der er lidt fejl her og der og det er ikke den bedste kvalitet, men jeg håber i kan lide det!

2 gamle digte fra gemmerne..

Så fandt jeg lige nogle gamle ting jeg har haft skrevet, det er sjovt at læse gamle digte jeg har skrevet, så her får i to gamle digte som er omkring 2-3 år gamle:

KÆRE AMOR

Kære Amor

du må meget gerne

sende dine pile

i en anden retning

for jeg prøver hele tiden

at undgå at blive ramt

Kære Amor

vil du ikke nok

tage pilen ud igen?

for jeg tror altså

at du ramte mig

lige i mit hjerte

jeg kan mærke

kærlighedens bitterhed

og jeg prøver forgæves

at trække pilen ud igen

men det er som om

det er håbløst

så nu ber' jeg dig

kæreste Amor

vil du ikke nok skåne mig

for det er alt for hårdt

og jeg er blevet knust

alt for mange gange

nu ligger jeg her

kære Amor

du har leget med mig igen

jeg føler mig virkelig som

kærlighedens marionetdukke

knust endu en gang

DU TROEDE PÅ MIG

Jeg spiller mit maske show
lader som om jeg ikke føler noget
men det der er indeni dræber mig jo fordi 

du var den jeg elskede mest 

og de natter, ja de natter uden dig.. 

det var som der ik var nogen vej 

jeg har prøvet prøvet om jeg ku fungere uden dig 

jeg har sagt, ja sagt at jeg var okay uden dig 

og ja jeg har haft min maske på 

jeg har været stolt uden på, men flad indeni 

jeg er så død jeg kan ik holde den her fucking facade mer.

og jeg har grædt om natten 

gjort mig smuk til dagen 

og jeg har grinet og fjollet rundt men tudet indeni

for jeg kan ik holde facaden meget tid mer
for du var den eneste der ku se mig uden den

Jeg har røget smøger, drukket og været dum

og jeg har været så langt ude jeg overhovedet ku gå 

jeg har tæsket en del og sagt de grimmeste ord

men det hjalp jo ingenting, du kom jo ikke igen
nogen tror jeg er stærk, de andre tror jeg er svag

men du kender mig du ved det, for dig var jeg behag

for du var den eneste der så mig som jeg var

du var den eneste der så mig uden maske på

du var den eneste jeg viste mine digte til 

du var den eneste som ikke troede jeg var skør
du var den ene og den eneste der ku se 

at der var skønhed i mig

du var vel bare den eneste der troede på mig

syg og klynket

jeg har ondt af mig selv idag

jeg er syg

kan ikke snakke

mine mandler er hævede

min næse er tilstoppet

jeg har feber

og hovedpine

jeg har helt forfærdeligt ondt af mig selv

jeg har set kærlighedsfilm alene

tudet lidt og tænkt på

hvor fucked up jeg er

ligner ikke en filmstjerne

er ikke tynd

som i filmene

jeg har kigget op i loftet

funderet over knasterne

prøvet på at sove

jeg har drukket mange kander thé

rendt frem og tilbage for at tisse

nu sidder jeg her alene

fryser meget

selvom jeg har for meget tøj på

sidder under en dyne

men nu sidder jeg her

og skriver lidt om

hvor nederen det er

at være syg

så når du nu sidder der

og læser om mig

der har et nedern liv lige nu

og tænker

"jeg er rask!"

så fuck dig, bare fordi du er rask.

blodige fingre

blodige fingre på det tyndslidte papir

uklar i hovedet og kan hverken høre hvad du tænker eller siger

er omringet  af dette mørkes skrigene tomhed

uendelig og bliver ved og ved og ved og ved

er efterhånden afkræftet af både sult og tørst

men smerten i mit hjerte er nu aller størst

ekstase

en dejlig følelse af ømhed i kroppen
endorfiner som har spredt sig til mit humør
jeg er i en ren ekstase lige nu
kunne synge lange sange
jeg elsker det forbudte
jeg er i

total ekstase..

Sværg på tavshed

jeg leger med dig

dine følelser for mig

selvom jeg ikke må

det er en 

uskreven regel

jeg vil gøre ting ved dig

som du ikke må fortælle din mor

du vil elske det 

og jeg vil elske 

at lege med dig

i nat 

bryder jeg janteloven

bestemmer alting

mit store ego esker at

jeg er den

med bukserne på

kom med mig 

denne vej

kun i nat 

må du være med

jeg glemmer dig imorgen 

og du skal 

sværge på tavshed

Gadelygternes lys - et år gammelt digt jeg fandt ved at gennemrode gamle dokumenter..

Slentrende i gadelygternes lys

blåt, sitrende og døsigt lyser det på din ensartede hud

den hud som ligeså stille bliver blegere

tørrer ud

til det en dag skaller af

som alt nu engang gør

solen er væk nu

men erstattet af månens grå lys som får alting til at skinne så uhyggeligt

så uspoleret er den tykke facade af asfalt som skjuler jorden så fuldt og helt

jorden du i realiteten burde gå på

du har en fornemmelse af at de følger efter dig

det blå blinkende lys og de fornemme uniformer

men du falmer kun forgæves rundt i sort

mens dine lunger hiver naivt efter luft

luft som alligevel er fyldt med bilos, fabriksrøg og andre grusomme gasser

din krop dasker afsted som en udmattet hund

daskende hen af gaden videre til parcelhus kvarteret

med deres flotte grønne tæpper af græs

lysene og lydene fra tv skærmene indenfor

men du har intet tv og intet forunderligt og vidunderligt parcelhus

du er ikke andet end en sløset hund på gaden

og når du så endelig kravler op til det punkt hvor alting bare går kodylt fedt

tramper de dig hensynsløst ned igen med deres glitrende blå stilletter

deres store sorte støvler

ned i sølet

hvor du ikke er andet end skidt

men kom herhen

lad os stå sammen mod samfundets egen dagligdags traume

det fissefornemme forvandlede folk

lad os være den nye generation som stamper mod fremtiden

lad os sige start og stop

lad os nyde vores knitrende adspredelser

hvis ingen vil give os en rød reje

så tager vi det fandme selv!

Individ

Jeg bliver aldrig populær

folk vil aldrig kredse om mig

vil altid være lidt sær

men aldrig foruden dig

Du beholder facaden

selvom de siger utilgivelige ord

jeg prøver at stoppe balladen

men skaden er alt for stor

Jeg står her hos dig for altid

støtter dig i alt du gør

du er dit helt eget individ

selvom du er lidt skør

Jeg er ligeglad med hvad de tænker

jeg ser ingen anden vej

hellere være ingenting

End ikke at være mig.

at vågne en meter under loftet

Jeg elsker at vågne en meter under loftet
kigge ned og se mit forfærdelige rod
selvom jeg næsten ikke har sovet i nat
på grund af evindelige kramper i min fod
gaber med stort morgenhår, navnet er kat
jeg er helt forfærdelig træt

taber

jeg hader

min forfærdelige glemsomhed
glemmer alt der er vigtigt

min mangel på koncentration
i mine timer
eller hvis nogen snakker til mig

mine ustyrlige tanker om

alt og intet

men alligevel den fact

at jeg kun siger dumme ting

når jeg en sjælden gang snakker

jeg hader at

jeg er så forfærdelig rent socialt

bliver uvenner med alle

skaber aldrig nye venner

for ikke at forglemme

min singlestatus som

skriver "taber" i min pande
og det er jo rigtigt
jeg er en taber

Jeg græd i matematik timen igår

jeg tror at det er ved at være den tid på måneden

jeg er ret følelsesladet lige nu

fuck mit liv.

jeg hader at jeg ved der er noget i vejen med min psykiske tilstand, og jeg ved ikke hvad det er fordi vi har sådan et lortesystem i Danmark og jeg skal vente et fucking halvt år på at komme til en lortepsykiater..

det hader jeg

det er bare lige det jeg går og tænker på lige nu...

at balancere på en line

Gemmer mig bag facaden

kigger forskræmt ud

på tumulten og balladen

der er frost på min hud

Vintersneen daler

kulden skærer i mit hjerte

kan høre gud der taler

fjerner al min smerte

Bomber springer

tårer løber ned af kinder

had de bringer

kærligheden forsvinder

balancerer på en line

taber næsten balancen

med alvorlig mine

vi tager alle chancen

håber vi når væk i tide

børn, mænd og kvinder

vi vil ikke længere lide
men skabe gode minder

Kære Bedstefar

du er gammel

jeg er bare ung

kun seksten år så

jeg har jo ingen

livserfaring

det har du

meget af

du fortæller mig

om politik

gravalvorligt

belærer

skænder

jeg er sur

men jeg smiler

nikker

som en nikkedukke

skammer mig

over min føjelighed

mine holdninger

ubetydelige

dine derimod

yderst betydelige

du siger

jeg engang

ændrer min mening

siger som du

men nej

har lyst til at

stjæle Johanne's taleevner

stædighed og

forsvare mig

som jeg så gerne vil

men du

er så hurtig og

god til at forsvare

jeg føler mig

dum

naiv og

hjælpeløs

jeg har lyst til

at slå dig

men det er babarisk

er jo ikke

anarkist

du snakker om

unge som

ikke ved noget om penge

bare vil have

i hoved og røv

egoister

jeg tænker på

alle mine venner

bekendte og

mange andre danskere

som har det svært

jeg syntes at

du er en idiot

jeg tror ikke

du kan drømme om

hvor svært det er

dig med dine

rejser til frankrig

dyre malerier

champagne

du siger at 

jeg engang 

vil blive blå

men jeg

vil hellere dø

det kan godt være

jeg ændrer mine meninger

om nogle år

men jeg vil aldrig

stemme blåt

jeg har lyst til at

hente rød maling

male dig rød

farve din 

blå kulde og 

kyniske sjæl

rød

som kærlighed

fordomme

fordomme har aldrig været på mode hos mig

så gå din vej hvis du tror jeg er slem

for jeg vil hellere være foruden dig

så kan jeg måske blive mig selv igen